Snebær er en fremmed busk. Selvsået fra en have eller kørt ud med byggeaffald, har hun slået rod på fælleden blandt Hvidtjørn (Crataegus sp), Brombær (Rubus plicatus) og Hyben (Rosa rugosa). Hun stammer oprindeligt fra Nordamerika, hvor hendes bær giver næring til mange forskellige væsner, bl.a. Tykhornsfår (Ovis canadensis), Virginiahjort (Odocoileus virginianus) og Brun bjørn (Ursus arctos), men her i landet får hun lov at beholde sine bær hele vinteren, for ingen af vores hjemmehørende væsner har endnu lært, at de kan spises eller også bryder de sig ikke om smagen.
Da jeg var barn, havde vi Snebær i haven. Selvom bærrene gav et eksplosivt plop når man trådte på dem, var vi yderst forsigtige når vi i smug plukkede dem af busken, for vores forældre havde gentagne gange forklaret at bærrene var meget giftige. Giftigheden er dog noget overdreven, men sådan er det med forældre. Planten indeholder triterpene saponiner, flavonider, kaffesyre, klorogensyre, protocathechin og iridoider. Saponiner får vand til at skumme og findes i store mængder i f.eks. Sæbeurt (Saponaria officinalis) og kan, som navnet antyder, bruges til tøjvask, fordi saponiner når det blandes med vand danner skum og påvirker vandets overfladespænding. Saponiner vil, af samme årsag, og i store mængder, dræbe fisk, snegle og andre vandlevende dyr og tidligere brugte man Kermesbær (Phytolacca acinosa) til fiskeri, fordi disse bær indeholder saponiner. Saponiner smager dårligt, og Snebærs bær smager bittert, så der er ikke den store fare for at f.eks. børn spiser specielt mange bær. Desuden vil indtag af en større mængde bær forårsage opkast og diarré, og så kommer man af med giften af den vej. Der kendes ikke til alvorlige forgiftninger med Snebær i Skandinavien, men skulle du alligevel komme til at spise af dem, anbefales det, at du drikker en masse vand. Knuste bær skulle fungere som en god håndlotion, men da Giftlinjen anbefaler at man vasker hænderne ved hudkontakt, ved jeg ikke om det er en god idé at forsøge sig med det.
Snebær blev indført til Europa i 1817 og blev første gang registreret i Danmark i 1836. Busken anvendes som prydbusk og af biavlere, idet dens mange blomster danner rigelige mængder nektar. Den har spredt sig vildt i landskabet og da den ikke er så kræsen med jordforhold og tåler skygge udmærket, findes den vildtlevende mange steder i landet. Busken spreder sig primært ved rodskud, idet dens frø spirer dårligt og det er derfor nok mest sansynligt at Snebær er ankommet til fælleden med have- eller byggeaffald. Særligt ved kraftig beskæring, danner hun mange underjordiske udløbere og disse vil snart blive grundlaget for nye buske. Snebær danner tætte krat, til gavn for andre væsner, som har brug for steder at skjule sig for deres fjender. På Amager Fælled vokser hun flere steder langs med de store stier, f.eks. kan du møde hende på den sti der løber langs med kanalen fra Islands Brygge til den sydlige kofolds nordlige del.
På grund af bærrenes hvide farve er Snebær en af de planter, der forbindes med underverdenen og døden. Ifølge gamle fortællinger er bærrene føde for forfædre, som er på besøg fra underverdenen, og det er grunden til at levende mennesker ikke kan tåle at spise de hvide bær. Hvis man vil ære sine forfædre med en offergave, er de Snebær velegnede.
Har du mødt Snebær? Har du historier eller billeder af denne fremmede busk? Eller er der steder, hvor jeg tager fejl? Så del det med os <3
Kidler:
- “Danmarks træer og buske”, Møller og Staun, Koustrup og Co, 2015
- “Giftige planter”, Mølgaard, Koustrup og Co, 2014
- https://mst.dk/media/121699/almindelig-snebplus%C2%AAr.pdf
- https://www.laspilitas.com/nature-of-california/plants/667–symphoricarpos-albus-laevigatus
- https://www.gardenia.net/plant/Symphoricarpos-Albus-Snowberry
- https://en.wikipedia.org/wiki/Symphoricarpos_albus
- https://www.minnesotawildflowers.info/shrub/snowberry
- https://mpgnorth.com/field-guide/caprifoliaceae/common-snowberry
- http://sarahannelawless.com/2009/10/11/underworld-plants-of-the-pacific-northwest/
- Giftlinjen om Snebær: https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/planter-og-svampe/plantelisten/Sider/almindelig-snebaer.aspx
