Det er ikke for at spille smart at denne orkide har to latinske navne, det er simpelthen fordi botanikere hele tiden bliver klogere. Tidligere havde man delt planten i to arter, og dermed måtte hver art have sit eget navn. I 2006 har man via DNA-undersøgelser dog fundet ud af, at det var den samme art og de to er blevet til en under navnet Neottia. Nogle steder står okideen stadig opført under de to navne og derfor får I lige Listera o. med her. Ægbladet fliglæbe hører til orkidéfamilien, men på dansk kalder man egentligt orkideer for gøgeurter, og det kaldes de, fordi de blomster samtidig med man kan høre Gøgens karakteristiske kalden. Navnet Ægbladet fliglæbe hentyder til plantens udseende. Både “ægbladet” og “ovata” peger på de ægformede blade, og “fliglæbet” kommer af plantens blomster, hvis blade har en tofliget læbe. Blomsterne er ikke, som det ellers ofte er tilfældet med orkideer, særligt prangende. Der er tale om undselige små grønne blomster, så man skal lægge sig på knæ og kravle helt tæt på planten, hvis man vil nyde blomsterne -hvilket jeg vil anbefale at man gør.
Ægbladet fliglæbe er en skovorkidé, og selvom der ikke er meget skov på fælleden, så er der faktisk områder i den nordlige del, der ligner så meget at denne gøgeurt er tilfreds. Meget tilfreds endda, for den vokser i kolonier i hundredevis af eksemplarer. Planten foretrækker skiftende sol og skygge og den vil helst vokse på en kalkholdig og fugtig jord. Orkidéer samarbejder altid med svampe. De kan slet ikke leve, hvis ikke der også findes ganske specielle svampe i den jord de vokser i, dette gælder også Ægbladet fliglæbe. Gøgeurters frø har næsten ingen næring med sig, som det er tilfældet for andre plantefrø, når frøet spirer vil det altså hurtigt dø, hvis ikke det har fundet sig en svampepartner. Der kan gå flere år, fra frøet møder sin svampepartner til det bliver til en grøn plante og orkidéen kan være borte i årevis, hvor den gemmer sig under jorden, mens den lever af svampens næringsstoffer.
Svampesamarbejdet kaldes mykorrhiza og der er tale om en symbiose mellem plante og svamp -begge parter får altså noget ud af samarbejdet. Planten får mineraler, næring og vand fra svampen og svampen får kulhydrater og vitaminer fra planten. Hos orkidéerne tilfører svampen desuden kulstof til planten. En svamp kan samarbejde med flere planter, og på den måde dannes der et netværk mellem planterne under jorden. Dette netværk kan udnyttes af snyltere, men det er også en fordel for svampen, fordi den sikrer sig flere planter, hvis en skulle dø. Der er to former for samarbjede (og i nogle tilfælde snylteri) mellem svamp og plante. Den mest almindeligt forekommende kaldes arbuskulær mykorrhiza og den anden type, som mest forekommer hos træer, kaldes ektomykorrhiza. Ved den arbuskulære mykorrhiza trænger svampen ind i rodbarken, og danner herefter et hyfenet omkring plantens rødder.Ved ektomykorrhiza danner svampen en kappe omkring planternes rodspidser, hvorfra de strækker deres hyfer ud. Det er typisk træer som Bøg, Birk og Eg, der sammen med svampe som f.eks. Kantarel, Karl Johan, Rørhatte og Trøfler danner ektomykorrhiza. De fleste planter, helt op mod 95%, indgår i et eller andet slags samarbejde med en svamp, så det er altså ikke kun noget for gøgeurter.
Ægbladet fliglæbe blomstrer i maj-juli, og dens små grønlige og svagtduftende blomster bestøves af små insekter. Når insekterne mosler rundt efter nektar nede i blomsten, så eksploderer små beholdere med klæbestof og støvkøllerne fæstnes til insekterne, som bliver bange og flyver dem videre til den næste blomst. Ofte vokser der større bestande af Ægbladet fliglæbe i det samme område, fordi planten udover insektbestøvning og frøsætning også formerer sig ved rodskud. Planten kan blive helt op til 75cm høj
Orkidéer er totalfredede, også selvom der er mange af dem og de findes flere steder. Ægbladet fliglæbe er temmelig almindelig og ikke-truet på den danske rødliste, men arten lider under afvanding af moseskov og omlægning til nåleskovdrift. På samme markområde, i den nordlige del af Amager Fælled, midt imellem alle de mange Ægbladet fliglæbe bor desuden Danmarks eneste eksemplar af den sjældne Riddergøgeurt, men hans fortælling må I have til gode til en anden dag.
Hvis du har fået lyst til at møde Ægbladet fliglæbe, så tag med i eftermiddag, hvor vi laver optælling. Vi mødes kl. 17.30 ved den landskabelige kanal og den nordlige indgang til kofolden, se kort i eventen: https://www.facebook.com/events/1815290315197105/ Hvis du ikke har tid lige i dag, så er der rig mulighed for at møde denne fine orkide i løbet af de næste par måneder, flere steder i fælledens nordlige område. Jeg anbefaler man går ad den anlagte sti i den nordligste del af den nordlige kofold, for så kan man også lige gå forbi og hilse på Riddergøgeurten.
Har du historier eller billeder af Ægbladet fliglæbe, så del dem endelig med os andre <3
Kilder:
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2700
- https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=2700&dknavn=&latin=
- https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gbladet_fligl%C3%A6be
- http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=504
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Aspargesordenen_(Asparagales)/fligl%C3%A6be
- http://www.dk-orkideer.dk/arter/Neottia%20ovata/Neottia%20ovata.html
- http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanmarksPlanter/urter/aegbladet_fliglaebe.aspx
- https://kkgl.dk/2016/06/aegbladet-fliglaebe/
- http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/aegbladet-fliglaebe/
- http://www.naturparklillebaelt.dk/naturen-ved-lillebaelt/de-danske-orkideer/
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Stilksporesvampe_(Basidiomycetes)/mykorrhiza
- https://da.wikipedia.org/wiki/Mykorrhiza
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1850
