Det nytter jo ikke noget, at vi stiller høje krav til udviklingslande, som har en langt dårligere økonomi end os, om at de skal bevare regnskoven, hvis vi i Danmark ikke selv formår at passe på den danske natur.

Anders Morten Christoffersen, Verdens Skove

Tale på Amager Fælled demonstrationen den 23. august 2018 på Rådhuspladsen

Mange tak for at jeg må få lov til at tale vores fælles sag i aften.

Mit navn er Anders Morten Christoffersen, og jeg er formand for foreningen Verdens Skove. Verdens Skove kæmper for at bevare den danske natur og især de danske skove. Desuden kæmper vi for at bevare verdens grønne lunger – nemlig regnskovene.

Bevarelsen af Hovedstadens grønne lunge – Amager Fælled er i den sammenhæng et godt eksempel på, at vi som danskere må feje foran egen dør – det vil sige, at vi bør stille de samme krav om naturbevarelse til os selv, som vi stiller til udviklingslandene om at bevare regnskoven.

Det nytter jo ikke noget, at vi stiller høje krav til udviklingslande, som har en langt dårligere økonomi end os, om at de skal bevare regnskoven, hvis vi i Danmark ikke selv formår at passe på den danske natur.

Regeringerne i udviklingslandene siger, at de fælder regnskoven for at få fat i ressourcerne i skoven, hvad end det er tømmer, olie, eller de vil anvende jorden til kvægdrift. Alt sammen for at skabe økonomisk vækst i lande, som i forvejen er fattige.

I den forbindelse kommer vi fra Danmark og siger, at de i stedet for skal bevare regnskoven for at modvirke de globale klimaforandringer og passe på de truede dyre- og plantearter, som lever i regnskoven. På den måde ønsker vi, at udviklingslandene skal passe på naturen, også selvom det kan have den konsekvens, at de bremser deres økonomiske vækst og dermed fortsat vil have en lavere levestandard blandt befolkningen end os.

Og det er fornuftigt, at vi prøver at få udviklingslandene til at bevare deres natur og biodiversitet. Men så kræver det også, at vi tager ansvar og passer på vores egen natur og biodiversitet. Vi skal ikke kun passe på naturen omme på den anden side af jordkloden. Vi skal også passe på den lige her, hvor vi bor. Vi skal passe på Amager Fælled.

Men når det kommer til vores egen lille andedam; Nemlig den danske natur og det som vi er samlet om i dag; Amager Fælled. Ja, så hører vi de selv samme argumenter fra partier og politikere i borgerrepræsentationen om, at vi bliver nødt til at bebygge dele af Amager Fælled for at kunne finansiere Metrobyggeriet.

Med andre ord: Hvis ikke dele af Amager Fælled bebygges så mangler pengene i kommunekassen til at fastholde vores økonomiske vækst.

Det vil sige, hvad enten vi ønsker at bevare regnskoven eller Amager Fælled, så hører vi ikke andet end økonomiske argumenter for igen og igen at lade naturen bøde for krav om flere boliger til skatteydere for at sikre øget økonomisk vækst.

Men vi ved jo alle, at hvis vi først bøjer af for de økonomiske argumenter, så ryger Amager Fælled bid for bid. Og er det beton og asfalt, vi ønsker frem for åben natur og rekreative områder? (Hvad tænker I?) Svaret på det spørgsmål er et klart og rungende: N-E-J, Nej!

Kig omkring jer. Hvordan tror I at Indre København havde set ud med grønne områder, hvis københavnerne for snart 150 år siden ikke havde bevaret noget af de gamle voldanlæg om København. Vi havde stået uden de grønne områder i Tivoli, H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg.

Gang på gang møder vi de økonomiske argumenter mod bevarelse af Amager Fælled for at skabe mere vækst. Men Amager Fælled sagen handler netop om, at vi ikke kan vækste os til lykke, hvis vi ikke har nogen rekreative grønne områder, hvor vi kan være lykkelige i.

Derfor er Fælledsagen en hjertesag for os københavnere. Det viser det store fremmøde til demonstrationen i dag med al tydelighed.

Og historien viser, at det hjælper, at vi står sammen for at bevare Hovedstadens grønne lunge. Det er kampen om Amager Fælleden selv det bedste bevis på. For et års tid siden så det sort ud, da vores sag havde politisk modvind på Rådhuset og store pengeinteresser i form af PensionDanmark støttede op om Overborgmesteren.

Men rigtig mange mennesker! – Amager Fælleds venner, DN, NOAH og andre rigtig gode kræfter – blev ved og ved og ved (bank i talerpulten) med at kæmpe. Og selvom vi troede og håbede på, at politikerne ville ændre mening, så tror jeg, at det var de fleste som var ved at falde ned af stolen, da Overborgmesteren hen på efteråret meldte ud, at der skulle findes en alternativ placering for det planlagte byggeri på Amager Fælleds Strandeng, hvor der findes truede dyr og planter.

Jeg stolt over, at det lykkedes os at vinde denne sejr! Og jeg er også ekstremt glad på vores børns vegne, fordi vi er kommet et skridt nærmere bevarelsen af Hovedstadens grønne lunge.

Det handler om, hvad vi vil give videre. For det er ikke mindst for de kommende generationer skyld, at vi igen er samlet her i dag. Ligesom vi i dag nyder godt af de grønne parker ved Københavns gamle voldanlæg.

Dette skal ses i lyset af, at om lidt truer planerne om havnetunnellen med at tage endnu en kæmpe bid af Amager Fælled. Så holder vi ikke fast nu, så risikerer vi, at vores børn om 50 år kigger tilbage på os og spørger: Hvorfor gjorde I ikke noget for at bevare Amager Fælled?

Lad os derfor stå sammen om at kræve en varig løsning hvor Amager Fælled bevares som ét stort grønt sammenhængende område. Det vil sige mindst mulig beton og asfalt på Hovedstadens grønne lunge – Amager Fælled!

Og ved I hvad? Vi lærte sidste år, at det nytter at gøre modstand mod byggeplaner, der vil ødelægge Amager Fælled og vores natur. Det nytter at kæmpe for vores grønne områder i København. Og den erfaring giver mig troen på, at hvis bare vi står sammen, så kan vi også sikre Amager Fælled.

Derfor har jeg en simpel appel her på Rådhuspladsen til Borgerrepræsentationen, der i aften skal samles på Rådhuset. Min opfordring lyder: Lad os få en konstruktiv dialog baseret på den nye dugfriske rapport fra denne uge om de alternative løsningsforslag, så vi undgår at bygge på Amager Fælled.

Verdens Skove går ind for at kombinere de alternative løsningsforslag, så der ikke bygges yderligere på Fælleden – for dermed at bevare Hovedstadens lunge.

Så københavnerne om 100 år fortsat kan nyde godt af et stort sammenhængende naturområde på Fælleden, og så alle til den tid kan tænke taknemmeligt tilbage på vores generation, fordi vi fastholdt naturens stemme i København.

Tak for ordet – Lad os fortsætte kampen sammen!