Når først man lærer Aspetræet at kende, kan man identificere hende alene på lyden. Selv den mindste brise sætter hendes små runde blade i bevægelse og det lyder som en stille rislende kilde. Der skal så lidt vind til at sætte gang i bladene, at Aspen let genkendes på de blafrende blade, midt imellem alle de tyste træer. I modsætning til alle andre træers blade, så har Aspens blade en flad stilk og det er denne specielle udformning, som får bladene til at bevæge sig ved det mindste vindpust. Denne egenskab har i tidligere tider givet anledning til en del overtro. F.eks. var man overbevist om at det var træet selv, der ved hjælp af en indre magi, rystede med bladene. Navnet Bævreasp er opstået, fordi bladenes konstante bevægelse, giver træet et bævrende udseende. Den latinske betegnelse tremula har samme betydning. Træets rystende adfærd har også givet anledning til talemåden “at bævre som et aspeløv”. Faktisk er det et smart trick Bævreaspen har fundet på. Ved at holde sine blade i konstant bevægelse, sørger det for at bladene altid er omgivet af frisk kuldioxid til at opretholde fotosyntesen.
Bævreaspen indvandrede til Danmark for 11.000 år siden, ved slutningen af den sidste istid, og er dermed et af vores ældste træer. Træet har ikke de store krav til jordbunden, så det findes overalt i landet, men det fortrænges dog i Bøgeskove og anlagte skove. Asp er i familie med Pil, og de to træer deler egenskaber. De findes begge i vådområder og begge træer vokser meget hurtigt, men bliver sjældent gamle, fordi deres hurtige vækst slår dem ihjel. Aspen har en tendens til at vælte i storme og det er derfor uheldigt at have træet stående i haven. Asp er sammen med Tjørn, Birk og Pil, et af de første træer til at tage nye områder i besiddelse, der er tale om et såkaldt pionertræ. Det er et lyskrævende træ, så det gælder om at komme højt op med bladene, inden andre træer slår sig ned i nærheden og begynder at skygge.
Aspens ved er let og blødt og træet har af den grund været anvendt som håndtag til forskellige redskaber, i papirfremstilling, som spånplader og til tændstikker. Træet er særdeles velegnet som tændstiktræ fordi flammen brænder klart og roligt. Til gengæld er træet ikke så anvendeligt som brænde, fordi det har en lille brændværdi – der skal meget træ til, at opvarme en liter vand. I Danmark dyrker vi ikke Bævreasp, i stedet betragtes træet nærmest som ukrudt, men i flere andre lande, bl.a. i Sverige, hvor der er en stor tændstikproduktion, dyrker man Aspetræer. Man kan lave 370.000 tændstikker ud af en enkelt Aspestamme.
Overtro og magi knytter sig til de fleste træer, og dette gælder også Bævreasp. Det er en velkendt metode at sætte sygdom i et træ. I de fleste anvisninger skal man gå til det udvalgte træ, gerne ved tusmørke, i stilhed, binde et medbragt bånd omkring træet og med en særlig remse bede det om at modtage sygdommen. Ved denne metode overfører man sin egen sygdom til træet. Nogle træer er hellige og det bringer uheld at sætte sygdom i dem, andre træer vil gå ud og dø, men Bævreasp er et af de træer, som tager imod sygdommen. Asp er særlig modtagelig for febersygdomme, og man vil kunne iagttage, hvordan træet med det samme, efter magien er udført, overtager den syges symptomer.
Bævreasp er et socialt træ. Træet synes at foretrække at leve sammen med andre af sin art. Udover at formere sig ved at sende frøkapsler afsted på vinden, danner det en mængde rodskud, og det er derfor ikke ualmindeligt at en gruppe af træer alle deler det samme rodnet. Rodskud er en klon af det modertræ de er vokset frem af, så på den måde kan Bævreaspen leve nærmest evigt, hvis blot det får sol nok. Sker det at enkelte individer i sådan en rodskudsfamilie fældes, vil resten af gruppen holde træstuppen i live ved at sende næring til den gennem rodnettet. Man har fundet helt rådne træstubbe, som viser sig at have friske levende rødder, fordi de tilføres næring af de omkringstående træer. Det kan få fatale konsekvenser for sådan en rodskudsfamilie, hvis for mange individer fældes, idet de vil svække deres egen vækst for at holde de faldnes stubbe og rodnet i live. I den senere tid er der sket en opblomstring af forskning indenfor planters kommunikation, og vi ved nu, at vi nærmest intet ved om planter og træers sociale liv. Forskningen tyder dog indtil videre på, at træerne sender beskeder til hinanden via deres og forskellige svampearters underjordiske rodnet og jeg kan ikke lade være med at forestille mig hvilke samtaler træerne har med hinanden, mens de står der og blafrer med bladene.
Hvis du vil møde Bævreaspen, så kan du stadig nå at høre hendes sang lidt endnu, men du må hurtigt ud, inden hun smider de sidste blade. Der står flere grupper af Asp rundt omkring på fælleden, så spids ørerne og lyt dig frem. Når du ikke at møde hende dette efterår, så fortvivl ikke, hun vågner af sin vintersøvn til foråret og i marts og april danne hun nogle spøjse rakler, som minder en smule om store larver.
Kilder:
- “Danmarks træer og buske”, Møller og Staun, Koustrup & CO, 2015
- “Under the Witching Tree”, Boyer, Troy Books, 2016
- http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6vreasp-populus-tremula
- https://www.trae.dk/leksikon/baevreasp-poppel/
- https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A6vreasp
- http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/tr%C3%A6er/item/baevreasp
