Brændenælden er sej og derfor er hun en af de første grønne vækster til at bryde frem af den kolde vinterjord, så tidligt som i januar jeg har set hende titte frem. Og skulle der komme frost, så klarer hun også det, ja selv sommeren tørke har hun overlevet. Nælden er også en af de sidste planter som overgiver sig til frosten. Jeg har set nye planter vokse frem helt ind i november, når et område er blevet slået. Men som det gælder de fleste andre planter, må også Brændenælden overgive sig, visne og trække kraften ned i roden under jorden og vente på solens tilbagekomst.
Der findes tre arter Brændenælder i Danmark: Stor Nælde (Urtica dioica), Liden Nælde (Urtica urens) og Sump-Nælde (Urtica kioviensis). Det er Liden Nælde der brænder mest intenst. De fleste har prøvet at brænde sig på en Brændenælde og der findes en mængde råd til, hvordan man efterfølgende stopper kløen. Nælden selv rummer i stænglens saft en modgift, men har man ikke mod på at røre mere ved planten kan man lede efter Vejbreds blade, hvis de knuses er de et godt middel mod Nældens myregift og myggenes stik.
Heldigvis indeholder Nælden også mange gavnlige stoffer og planten er en af de ældste medicinplanter vi kender til. Igennem tiden er den blevet benyttet som lægeplante mod nærmest alle onder. I dag bruges de overjordiske dele som vanddrivende middel, til at stimulere mælkeproduktion hos ammende mødre og som jernkilde ved blodmangel. Der er desuden videnskabelig evidens for at roden kan lette symptomerne ved let forstørret prostata og undersøgelser peger på at mennesker med slidgigt kan lette smertende led ved at lægge blade på de angrebne områder i ca. ½ minut hver dag. Det brænder selvfølgelig, men det er netop i plantens forsvarsgift den gavnlige effekt mod gigt findes. Der kendes ingen bivirkninger ved indtagelse af Brændenælde, men enkelte mennesker oplever en allergisk reaktion.
Brændenælden holder af at bo på næringsrig jord, gerne hvor der jævnligt tilføres nitrat. På Amager Fælled vokser der da også flest planter langs stierne, hvor Amagers og Islands Brygges hunde jævnligt luftes. Hvis du vil møde fælledens Brændenælder skal du blot gå dig en rask tur på stierne, følg gerne efter en hund, så finder du hurtigt planten langs kanterne. De ser lidt sløje ud ovenpå tørken, men der hvor det ene billede er taget, har de været slået og man kan faktisk stadig spise af dem. Jeg drikker the af de friske nye skud, de lidt større planter bruger jeg i stedet for spinat i gryderetter og brød. Man kan også lave urtesalt og pesto af Brændenælden.
Planten indeholder flest af de gavnlige stoffer inden dens blomstring i juli eller august. Der er faktisk nogle som mener, man ikke bør indtage planten efter den har sat sine blomster. Nælden er en særbo plante, det betyder at der findes han-planter og hun-planter. Hun formerer sig både via frø og rodskud. Da der er tale om en flerårig urt, kommer Brændenælden igen år efter år.
Nælden er hjemmehørende i Danmark, hvor den er blevet brugt i mad og medicin i tusindvis af år, og indtil man begyndte at importere bomuld anvendtes planten også til fremstilling af klæde. I H.C. Andersens eventyr om de syv svaner og den stakkels prinsesse, som i syv år må forblive tavs og lide alskens kvaler alt imens hun væver og syr skjorter til sine forheksede brødre, er det da også netop Brændenælden der skænker hende materialet til at redde brødrene. Netteldug kaldes det materiale som væves af Nældens stængler. For at fremstille Netteldug skal man indsamle og tørre store mængder Brændenælde. Når planten er tør, fjernes bladene og stænglerne lægges i vand, hvor de får lov at gære. Efter noget tid er den ydre del rådnet bort og stænglerne tørres en gang til. Når de er tørre kan man ved at slå dem med trækøller, fjerne endnu et lag, så man kan få frigjort taverne i midten af stænglen. Taverne spindes og væves til fint klæde. Nældens navn kommer af det oldnordiske “Netla” som betyder at sy, spinde eller væve.
Kilder:
- “Urt”, Goerlich, DR, 2007
- “Danmarks vilde lægeplanter”, Giversen, Brimer og Kristiansen, Gyldendal, 2014
- “Lægeplanter og trolddomsurter”, Nielsen, Politiken, 1965
- “Flora Danica”, Knudsen, Lindhardt & Ringhof, 2014
- “Vilde blomster”, Fletcher, Aschehoug, 2004
- http://www.aksp.dk/index.php?id=454
