Budgetaftalen i Københavns kommune for 2019 indeholder en aftale om, at der skal bygges på Lærkeslettet på Amager Fælled.
Inden der kan bygges, skal fredningsforhold afklares. Lærkesletten ligger i et fredet område. Loven for By&Havn skal også ændres.
I budgetaftalen forudsættes det, at lokalplanen vedtages i denne valgperiode, dvs senest ved udgangen af 2021.
Kortet ovenfor viser, hvor på Lærkeslettet, der kan bygges. Arealet, hvor der kan bygges (grundarealet), er 18,1 ha. Bebyggelsen må fylde 11,8 ha på det samlede grundareal. Der skal laves lokalplan for hele grundarealet på 18,1 ha.
Den del af grundarealet, der ikke må bygges på, udgør 6,3 ha. Det skal i følge budgetaftalen “fremstå som natur, hvoraf en del skal udgøre friareal for det kommende boliger”. Der står endvidere at “Parterne er enige om, at der skal være mulighed for rekreativ anvendelse af de 6,3 ha.
Omfanget af det mulige byggeri svarer til en ny bydel.
Du kan hente Budgetaftaleteksten (klik). Du finder teksterne om Amager Fælled på side 55 og frem.
På kortet til venstre udgør det røde og de gule felter det samlede område, hvor det må bygges. Det røde felt viser hvor meget et byggefelt på 11.8 ha fylder og de gule hvad arealet til natur og friareal fylder.
Det er ikke fastlagt, hvor der skal bygges inden for det samlede område. Felterne viser derfor ikke, hvor byggefeltet vil blive placeret inden for det samlede område.
Det er uklart, hvilken karakter arealet til natur og friareal vil få. Det vil få status som en del af bebyggelsens areal. Selvom det skal fremtræde som natur, så skal en del kunne indgå som bebyggelsens friareal. Det er også uklart, hvordan den rekreative anvendelse kan forenes med, at området skal ‘fremstå’ som natur, endnu mere uklart om de 6,3 ha kan fungere som naturområder.
Det er uklart, hvilke konsekvenser de forskellige formål for arealet vil få for udformningen af de 6,3 ha. Det vil først blive fastlagt i en kommende lokalplan.
Uanset udformningen, vil en bebyggelse med ca. 5000 indbyggere medføre en intensiv anvendelse af de nære områder omkring bebyggelse og med en alvorlig påvirkning af naturen i området. Denne påvirkning vil række langt ud over de 6,3 ha.
Bebyggelsen
Bebyggelsen skal rumme 219.000 kvm etageareal og 2000 boliger. Da arealet, der kan bygges på, er 118.000 kvm bliver det en bebyggelse med en bebyggelsesprocent for hele det bebyggede areal på 185 pct. ( med veje indregnet i grundarealet). Det er giver en meget tæt bebyggelse.
Det nye Århusgade-kvarter i Nordhavn har en bebyggelsesprocent på 185. Det er tæt. Der er flere steder problemer med lysforholdene og der er kun blevet plads til et friareal på taget af et parkeringshus. Det er en bebyggelse med overvejende 6 etagers bygninger.
Bebyggelsen skal ifølge budgetaftaleteksten være bæredygtig, have variation i materialer f.eks. træ og begrønnede facader
Med en højde på omkring 6 etager og en længde på 3-400 m vil bebyggelsen være et markant element i landskabet, og i forhold til området som naturområde være et markant fremmedelement.
Budgetaftalen giver mulighed for at bygge en bydel der i størrelse svarer til f.eks. Sluseholmen i Sydhavnen (København) eller til boligbyggeri svarende til det der er på vej i den store nye bydel på det tidligere Valby Grønttorv (København)
Sammenholdt med andre områder
I budgetaftalen koncentrerer man bebyggelsen så meget, at man regner med at skulle have et friareal til bebyggelsen uden for det bebyggede område på 118.000 kvm. Bebyggelsen skal derfor bruge mere eller mindre af de 63.000 kvm, der er afsat til natur rundt om bebyggelsens, til friareal. Det afhænger meget af etagehøjden. Hvis der regnes med en bebyggelse med 5-6 etager, vil arealforbruget (fodaftryk, friareal og veje) være ca 140.000 kvm. Hvis man bygger højere, er der krav til lysforhold, som kan medføre, at der er brug for større friareal lige omkring en bygning. En bebyggelse i 3 etager på budgetaftalens areal vil have et arealforbrug på ca. 175.000 kvm, og dermed fylde næsten hele grundarealet på de 181.000 kvm.
Der har i de undersøgelser, kommunen har lavet, været to udlæg til bebyggelse af Lærkesletten: Campinggrunden og den udvidede campinggrund. For begge disse grunde har man – som der gøres i budgetaftalen, kunnet koncentrere selve bebyggelsen og så have noget af friarealet til bebyggelsen rundt om bebyggelsen.
På den udvidede campinggrund var grundarealet 327.000 kvm (mod budgetaftalens 181.000 kvm). og kunne rumme ca. 4000 boliger. På dette areal vil man i princippet kunne lave samme koncentration af bebyggelsen som i budgetaftalen. Det vil da med 5-6 etagers bebyggelse give et arealforbrug på ca. 280.000 kvm.
Da alle tre areal udlæg: budgetaftalens, campinggrundens, og den udvidede campinggrund, rummer samme mulighed for koncentration af en bebyggelse, kan man bedst sammenligne deres arealforbrug ved at sammenligne det antal kvm etageareal, der skal bygges.
Det betyder, at budgetaftalens arealforbrug er 84 pct af campinggrundens og til 50 pct af den udvidede campinggrunds arealforbrug.
Det udarbejdede projekt for strandengen (Amager Fælled Kvarter) havde et arealforbrug på 165.500 kvm. Budgetaftalens arealforbrug er derfor ca. 85 pct af dette.
Du kan hente Budgetaftaleteksten (klik). Du finder teksterne om Amager Fælled på side 55 og frem.
Knud Erik Hansen
