Kongelys findes i det meste af Europa og Asien, den foretrækker de varmere himmelstrøj med der findes i Danmark ni arter af Kongelys og på verdensplan rummer slægten omkring 250 arter. Filtbladet kongelys kaldes også Filtet kongelys og den forveksles nemt med Uldbladet (verbascum densiflorum), jeg tror de planter jeg har mødt på Amager Fælled er af den filtede slags, men da de to arter ligner hinanden meget, kan der sagtens være tale om den uldne. De kan kendes fra hinanden på bladenes filt, som hos den filtede er grå og hos den uldne er gullighvid. Begge arter er to-årige og det er først i deres andet leveår de sætter blomst. Blomstringen strækker sig over juli og august, det er en relativ langvarig blomstring, fordi planten skyder blomsterstande nedefra og kontinuerligt opad som stænglen der bærer blomsterne vokser.
Siden oldtiden har Filtbladet kongelys været brugt som medicinplante og selv i dag anerkendes dens egenskaber mod hoste, bronkitis og halsbetændelse, selvom der ikke er foretaget kliniske forsøg. De virksomme plantestoffer består af slimstoffer og saponiner. Saponiner opløser slim, og derfor virker the eller tinktur af blade og blomster slimløsende, desuden vil indholdet af slimstoffer lindre halsen ved hoste. Filtbladet og Uldbladet kongelys nævnes af både Henrik Harpestreng, Henrik Smith, Dioscorides og Simon Pauli. Hildegard af Bingen skriver om Kongelys “Den, der har brystsmerter, skal komme kongelys med fennikel i god vin. Det skal drikkes tit og man bliver rask.” Hun nævner desuden at planten kan kommes i maden, hvis man har et svagt hjerte eller er bedrøvet. Omslag af Filtet kongelys har desuden været benyttet mod betændte bylder, vorter og for at fjerne fregner. Kongelys hører til klosterhaven, hvor den er blevet passet og plejet af munke og nonner siden 1400-tallet. Man skulle tro, der derfor er tale om en forvildet plante, men Kongelys har vokset vildt i Danmark langt tidligere.
Det er ikke bare mennesker, der er vilde med Filtet og Ulden kongelys, bierne synes han er lækker på grund af blomsternes nektar, men særligt en bi har et ganske specielt forhold til den uldne plante og det er Stor Uldbi (Anthidium manicatum). Uldbier samler planteuld til at fore deres huler med, så ungerne kan ligge lunt og trygt. Uldbien er solitær og lever i huller i jorden. Så hvis du i nærheden af Kongelys eller Lammeøre (Stachys byzantina), som har forvildet sig ud på fælleden, ser en bi som bærer rundt på en lille tot uld, så er det med god sansynlighed Stor Uldbi.
Hvis du har fået lyst til at møde Kongelys og måske en Uldbi, så får vi nogle varme dage, hvor der er rig mulighed for en tur på fælleden og Kongelys er ret nem at få øje på, når han står der og stritter med sine gule blomster midt i landskabet. Kongelys kan blive helt op til halvanden meter høj i løbet af en vækstsæson. Du skal lede efter Filtet og Ulden kongelys på de mere åbne områder, for planten foretrækker at vokse steder uden naboer, så der ikke er konkurrence om næring og sollys, helst skal jorden være gruset og stenet. Jeg har mødt Kongelys i de nordlige dele af Amager Fælled.
Kongelys er almindelig på Sjælland, men et mere sjælden syn i resten af landet.
Kilder:
- “Lægeplanter og trolddomsurter”, Nielsen, Politikens forlag, 1965
- “Hildegards urtebog”, Olesen, Forlaget Skarresøhus, 2017
- “Helbredende urter”, Marcussen, Forlaget Ny tid og vi, 1974
- “Lægeplanter i folkemedicinen”, Lindt, Forlaget Hamlet
- “Lægeplanter fra Apotekerhaven i Den Gamle By”, Frandsen, 2014
- “Danmarks vilde lægeplanter”, Giversen, Brimer og Kristiansen, Gyldendal, 2014
- http://www.luontoportti.com/suomi/da/kukkakasvit/filtet-kongelys
- https://da.wikipedia.org/wiki/Filtbladet_kongelys
- https://sund-forskning.dk/artikler/verbascum-thapsus/
- https://medicinhaverne.dk/kongelys/
- http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=317&side=3
- https://da.wikipedia.org/wiki/Kongelys
- https://planbi.dk/uldbier-samler-plantefibre-og-forsvarer-deres-territorium/
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2895
