Det er både hanner og hunner der kvækker, men kun hannerne kan prale af de to kindposer. Lyden og poserne skal tiltrække hunner og derfor kan man i parringssæsonen, der løber fra maj til juli, lytte til frøkoncerter nær søer og vandhuller. Koncerterne finder sted både om dagen og om natten. Frøerne er ofte at finde i vandkanten, hvor de sidder og gemmer sig for Hejren og når man går tæt forbi kan man høre dem plumpe ned i vandet med et lille “plop”. Hvis man er tålmodig og står helt stille, så kan man se dem komme frem igen efter få minutter, for at se om der er fri bane. Grønne frøer er temmelig nysgerrige væsner, de skal lige se, hvem det nu var, der kom forbi. Man kan kende den grønne frø fra de andre af fælledens frøer på den meget grønne farve, en lys grøn længdestribe ned langs ryggen og så dens øjne, som er udstående og sidder på toppen af hovedet, så frøen kan holde øje med alt der foregår omkring den, mens den ligger og ligner en vandplante lige under vandoverfladen. Grøn frø er tilpasset et liv i vand, selvom den sagtens kan vandre over store afstande på land.
Faktisk er Grøn frø slet ikke en art. I hvert fald ikke andre steder end i et ganske lille område der strækker sig fra Østdanmark, det nordlige Tyskland, et vestligt område af Polen og til det sydlige Sverige. Alle andre steder, hvor Grøn frø findes, er der tale om en klepton art, en hybrid imellem to andre frøer: Latterfrø (Pelophylax ridibundus) og Kortbenet grøn frø (Pelophylax lessonae). Grøn frø bør dermed slet ikke være i stand til at formere sig. Det er lidt ligesom med muldyret, der skabes af gener fra hest og æsel, men som ikke selv kan få levedygtigt afkom. Den grønne frø stjæler så at sige gener fra Kortbenet grøn frø, med den genetiske kode LL og fra Latterfrøen, med koden RR. Den grønne frø har altså et kromosom fra både Latterfrøen og den kortebenede, og får koden LR. Disse afkom er i de fleste egne af verden sterile. I Danmark lever Latterfrøen udelukkende på Bornholm og Christiansø og vi har slet ikke Den kortbenede grønne frø, så der sker altså noget mystisk med Grøn frø, for den formerer sig og lever i bedste velgående i de østlige dele af landet. Det viser sig at de grønne frøer, der bor heroppe nordpå, enten er det man kalder diploide, med koden LR og 26 kromosomer, eller de er triploide med koderne LLR eller LRR og dermed hele 39 kromosomer. Hvis en diploid og en triploid Grøn frø parrer sig, vil deres afkom være levedygtigt og få koderne LR, LLR eller LRR. En del af de æg og haletudser der kommer ud af mødet vil også være Latterfrøer og Kortbenet grøn frø med koderne LL og RR, men de dør inden de er fuldt udiklet. Og sådan blev Grøn frø en art i Danmark.
Men for at Grøn frø overhovedet gider tænke på at formere sig, kræver det, at den har et godt sted at bo. Fordi fisk æder haletudserne, vil Grøn frø helst lægge sine æg i områder der står under vand indtil haletudsernes forvandling til frø er overstået, men den kan godt acceptere at yngle i søer med fisk, hvis der er tilpas med gemmesteder for ungerne. Hunnen lægger op til 3000 æg på en gang, fordelt i klumper og æggene klækker efter en uges tid, afhængigt af temperaturen, mens forvandlingen fra haletudse til frø kan vare fra to og helt op til fire måneder. Når den voksne frø har lagt sine æg i et vandhul, søger den til en sø, hvor den finder sit bytte og holder koncerter med de andre frøer, indtil det er på tide at gå i hi engang i september. Nogle af frøerne vil gå på land og grave sig en hule for vinteren, mens andre vil forblive i vandet, hvor de går i dvale. Frøerne vækkes af deres dvale af solens varme engang i foråret, som regel i april måned. De små karakteristiske “plop” af frøer der springer i skjul i vandet, forbinder jeg med sommerens tilbagekomst, varme dage og lyse nætter.
Grøn frø er temmelig almindelig i Danmark, men fordi den er en padde er den fredet. I det sydlige Europa spiser man grønne frøer, hvilkt navnet “esculenta” vidner om, men herhjemme er det mest Fiskehejren, Ilder, Grævling og Snogen, der mæsker sig i frølår. Grøn frø er selv en glubsk jæger og den vil spise hvad som helst den kan gabe over, inklusiv mus, fugleunger og andre frøer, så man skal tage sig i agt, hvis man er af en størrelse, hvor man kan passe ind i frøens mund.
Hvis du har fået lyst til at møde den grønne frø, så kan du finde ham omkring søerne, kanalerne og andre våde områder på fælleden. Lyt efter plop-lydene og sæt dig tålmodigt og vent på at han kommer tilbage. Hvis du savner en prins i dit liv, kan det være du kan lokke et kys af frøen, det siges jo at de er forvandlede. Husk at fortælle os andre om dine oplevelser <3
Kilder
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=741
- https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/krybdyr-og-padder/gr%C3%B8n-fr%C3%B8
- https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8n_fr%C3%B8
- http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/padder-og-krybdyr/item/gron-fro
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Springpadder/gr%C3%B8n_fr%C3%B8
- https://naturguide.dk/groen-froe-den-spiselige/
- http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/padder/groen-froe/
- http://naturstyrelsen.dk/media/nst/11339654/kanon_natur_padder_og_krybdyrpdf.pdf
- http://naturportal.favrskov.dk/naturportal/groen-froe
- https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=741&dknavn=&latin=
Terese Verbena
