Det er usikkert om der rent faktisk stadig lever Hugorme på Amager Fælled, for det forlyder at de sidste eksemplarer forsvandt da metro og Ørestad blev bygget. Tidligere, inden kommunen slog sig løs, var der en fin bestand af Hugorme og nu går der rygter om at denne nordens giftslange imod al forventning er vendt tilbage. Ifølge rygterne er der set Hugome i den sydlige del af fælleden i hvert fald to gange i de seneste par år. Jeg håber dette fascinerende væsen bliver registreret i weekenden, men da han er hurtig og har meget fintfølende sanser, når han måske at stikke af inden vi ser ham.
Hugorme kan mærke vibrationer fra menneskers fodtrin på lang afstand og han frygter os. Paradoksalt nok, frygter mange mennesker også Hugormen på grund af hans giftige bid, men Hvepse og Flåter er faktisk meget farligere end Hugormen, selvom hans gift er stærk og man skal søge lægehjælp hvis man bliver bidt. Han bruger sin gift til at lamme sit bytte i jagten, og han er primært ude efter Mus, Frøer og Firben, men han kan godt finde på at klatre op efter hjælpeløse fugleunger, eller kaste sig over Snegle og Regnorme. Slanger bruger deres spaltede tunger til at smage på luften og på den måde finder de frem til byttet. Hugormen både jager byttet og ligger på lur, men hvis temperaturen er under 10 grader er han ikke i stand til at hugge. Selvom Hugormen er jæger, kan han godt blive bytte. Hvis du er lidt urolig for at få Hugorme i haven, så skal du lokke Pindsvin til, for hun er som skabt til at slå slanger ihjel, med sit panser på ryggen, griber hun Hugormen og bider ham. Grævlinge, Kragefugle, Musvåger og Fasaner har også Hugorm på menuen.
Hugormen er meget mindre end man lige går og tror. De er mindre end Snogen og de længste Hugorme, som alle er hunner, måler omkring 90 cm. Hannerne er meget mindre og den mest almindelige længde er lige omkring en halv meter. Her i August, når ungerne fødes, kan man være heldig at møde en hel masse små bitte nye Hugorme, som ikke er længere end omkring 15 cm. I modsætning til Snogen, så føder Hugormen sine unger, men ungerne er også klækket af et æg. Klækningen sker simpelthen inde i moderen mave, fordi solens stråler heroppe nordpå ikke afgiver tilstrækkelig varme til at ruge ungerne ud, og Hugormen ikke har samme tålmodighed som fuglene, så bærer hun sine æg med sig rundt og giver dem sin varme. Hugormen er nemlig en ovovivipar, en som lægger æg og føder levende unger. En Hugorm får 6-10 unger en gang om året, og hun er først kønsmoden i 3-4 års alderen. I naturen vil de fleste Hugorme ikke blive ældre end omkring 6 år, så det er ikke længe de har til at sikre artens overlevelse.
Hugormen blev fredet i 1981 og man må hverken dræbe eller flytte den. Den største trussel mod Hugormens fortsatte eksistens er, som med så mange andre arter, mennesket. Vi ødelægger hendes levesteder med dræn, veje og byggeri. Mange hugorme køres ned af biler, når de kryber over vejene, for Hugormen er som Skrubtudsen meget stedfast. Hun lever de samme steder, vandrer af de samme stier år efter år og slægt efter slægt. Til efteråret kryber hun ned i sin vinterhule, gravet dybt i jorden, hvor frosten ikke kan nå hende. Ofte overtager hun en gammel rævegrav eller et musehul. Her sover Hugormen indtil han vågner i marts eller april, for at gøre sig klar, inden det en månedstid senere er tid til at krybe til parringsområdet, et sted i nærheden af vinterreviret. Her mødes egnens Hugorme på en sydlig skråning for at parre sig. Hunnerne sover som regel længere end hannerne, så de har tid til at komme i form. Når parringen er overstået begiver slangerne sig til deres sommerrevir indtil de igen vandrer tilbage til deres vinterhi. Bygger mennesker en vej imellem Hugormens vinterhi og parringsområdet, bliver Hugormen nødt til at krybe over vejen og det koster den på et tidspunkt livet.
Hvis du møder Hugormen på Amager Fælled, så sørg for at få den registreret. Allerhelst med billede, så dit fund kan verificeres af en ekspert. Jeg tror hun er derude og glæder mig til en dag at møde hende. Måske bliver det i morgen, til BioBlitz på Lærkesletten.
BioBlitz-event med detaljer:
Hvis du bliver bidt af en Hugorm:
Kilder:
- https://naturguide.dk/hugormen-danmarks-giftslange/
- http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/padder-og-krybdyr/item/hugorm
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=984
- https://da.wikipedia.org/wiki/Hugorm
- https://www.tv2nord.dk/artikel/hvis-du-moeder-en-hugorm-her-er-nogle-gode-raad
- https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/krybdyr/hugorm/
- https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/krybdyr-og-padder/hugorm
- https://samvirke.dk/artikler/er-det-farligt-at-blive-bidt-af-en-hugorm
