Amager Fælleds Venner

Amager Fælleds Venner

Informationsside for Amager Fælleds Venner

Nøgleord for Flora og fauna opslag

Almindelig Humle Asp Aspetræ Biodiversitet Brunflagermus Brændenælde Bævreasp Eg Falk Flagermus Flåt Gedde Grøn frø Guldsmed Gul Snerre Humle Hægspindemøl Lærke Løgkarse Nattergal Nyse-Røllike Nøkkerose Orkidé Rejnfan Røllike Salamander Sanglærke Skovabild Skovflåt Slank Blærerod Soldaterurt Sort natskygge Spindemøl Stilkeg Stor Kejserguldsmed Stor vandsalamander Trækfugle Trævlekrone Tårnfalk Vandsalamander Vild æble Vårflue Vårfluelarve Æbletræ Ægbladet fliglæbe

Husskaden – Pica pica

Amager Fælleds helt egen Paradisfugl har desværre et lidt dårligt ry for at plyndre andre fugles reder og nogle haveejere kan blive helt nervøse over, om det nu vil ende med, at alle de små sangfugle bliver udryddet af Skaden, men så slemt går det næppe. Småfuglene lægger så mange æg, at bestanden sagtens kan klare at Skaden og de andre kragefugle tager deres andel, faktisk går det hårdest ud over Solsorten og hun skal nok klare sig, for hun kan i gode år få hele tre kuld unger på vingerne. Skaden æder nærmest hvad som helst; orme, insekter, fugleunger, æg, bær, rødder og hvad han ellers kan få næbbet i og kun omkring 2-6% af deres føde består af andre fugle.

Fordi Skaden ved, at kragefugle kan finde på at plyndre reder, bygger hun en ganske speciel rede, som skal sikre hendes unger mod angreb og man kan derfor altid genkende en Skaderede på at den har et tag. Det er hunnen, som bygger reden, mens hannen står for at finde gode grene. Jo flere grene en han finder til sin mage, jo flere æg lægger hun i reden. Et skadepar vil blive sammen i årevis og de benytter sig af den samme rede sæson efter sæson. Hver vinter omkring marts måned går parret i gang med at udbedre skader og bygge til på reden og en skaderede kan derfor ende med at veje omkring 20 kg. Reden tætnes med ler og mos. Husskaden lægger 5-7 æg en enkelt gang om året. Det er hunnen som ruger på æggene, mens hannen står for at hente føde hjem. Jo tidligere Skadeparret får ungerne udruget, jo større overlevelseschancer har ungerne, men op til 70% af ungfuglene dør i løbet af det første år. Hvis en Husskade dør og efterlader sig mage og et godt territorie, vil områdets enlige fugle straks indfinde sig til ”skadebryllup” eller ”skadegilde”, hvor de viser sig frem og gør kur til enken. Hvis du kommer forbi en lille flok Skader, som vipper med deres smukke haler og hvæser ad hinanden, er det muligt du er trådt direkte ind i sådan et bryllup. Er der tale om et rigtig godt område, kan de ellers monogame fugle finde på at forlade deres mage, i håbet om at kapre enken og hendes gode territorium. Det er kun omkring 25% af bestanden af Skader, der yngler, resten af fuglene lever i store flokke indtil de finder en mage og et egnet territorium.

Husskaden hører til Kragefamilien (Corvidae) sammen med bl.a. Gråkrage (Corvus cornix), Allike (Coloeus monedula) og Skovskaden (Garrulus glandarius), som også kalder fælleden deres hjem. Undersøgelser har desuden vist, at Husskaden er i slægt med Paradisfuglene, som ellers lever noget mere sydligt end Husskaden. Paradisfugle genkendes på deres spektakulære og smukke fjerdragt og her kan vores hjemlige Skade sagtens være med. Ved første øjekast ser han måske lidt kedelig ud i sin sort-hvide dragt, men ser man godt efter, og falder solen på den helt rigtige måde, viser det sig at hans sorte fjer i virkeligheden rummer alle regnbuens farver. Han har også en smuk lang hale at vise frem og det gør han gerne for at imponere de andre Skader. Men den lange hale har sin pris. Husskaden flyver dårligt, særligt i blæsevejr, så han flyver helst ikke over store afstande. Der lever derfor ingen Husskader på flere af de danske småøer. Det er Husskadens hale, der han givet ham hans navn, for skade betød i gamle tider ”spids” eller ”trætop”.

Kragefugle er kloge, og Skaden måske i særdeleshed. Som en af ganske få dyr har Husskaden bestået ”spejlprøven”, en test kun en enkelt Delfinart, fire af Primaterne og Elefanter har bestået. Spejlprøven tester et dyrs evne til at genkende sig selv, ved at der placeres en farvet prik i dyrets nakke, herefter iagttager forskeren hvorvidt dyret reagerer på, at det ser sig selv i spejlet. Husskader som udsættes for prøver, forsøger at fjerne pletten ved at kradse sig i nakken, de er altså klar over, at det er dem selv, de ser i spejlet. Hos pattedyr findes evnen til at genkende sig selv i det område af hjerne, som kaldes neocortex, et område, der ikke findes hos fugle, hvilket peger på, at den samme egenskab kan udvikles forskelligt hos forskellige væsner.

Det siges om Skaden at han tager skinnende ting med sig til sin rede, men det er en myte og den er for længe siden aflivet, så man skal ikke tro man kan finde sin tabte halskæde i en Skaderede.

Foto: Niels Lyksted

Jeg har mødt fælledens Husskader på kofoldene, ved kanalerne og set dem bygge reder i krattet mellem de tværgående stier. Hvis du har fået lyst til at møde den nordiske paradisfugl, skal du blot begive dig ud på fælleden, inden længe vil du høre hans skratten eller få øje på et glimt af hendes smukke fjerdragt. Er du heldig får du øje på et skadegilde, eller måske opdager du en skaderede, de er i øjeblikket lette at få øje på i krattet. Husk at tage billeder og historier med hjem, så du kan dele dem med os andre og fortæl mig endelig, hvis der er steder jeg tager fejl.

Lyt til Husskadens stemme her: https://www.fuglestemmer.dk/husskade/?type1564