Hvidtjørn er ikke stor og prægtig som Egen, eller høj og slank som Bøgen, hun vokser vild og kroget, dækket at stikkende torne og danner ufremkommelige krat, så det er nemt at overse hendes gavmildhed og gavnlighed.
Der findes tre arter af vild Hvidtjørn i Danmark: Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna), Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) og Koralhvidtjørn (Crataegus rhipidophylla). De krydsbestøver dog gerne, også med andre arter som bor i folks haver, så der findes en mængde forskellige krydsninger. For omkring 100 år siden fandt en botaniker, alene på Erimitagesletten, hele tre nye arter Hvidtjørn, men for lægfolk kan det være svært at skelne den ene art fra den anden. Generelt kan man kende den engriflede og den almindelige på blade og bær. Den almindelige Hvidtjørns blade er ikke ligeså fligede som engriflet og almindelig Hvidtjørn har desunde to eller flere sten i frugterne, engriflet og flere krydsninger har kun en sten.
Hvidtjørn kan blive ganske gammel, man kender til individer der er over 400 år gamle. Den mest almindelige alder for Hvidtjørn er dog omkring de 2-300 år. Hvidtjørn formerer sig ganske udmærket ved rodskud, men hun lader det ikke blive ved det, hun vil gerne sprede sig i landskabet og til det har hun brug for noget hjælp. Det er her de mange røde bær kommer ind i billedet. Hvidtjørn vil mægtigt gerne have, at fugle spiser hendes bær, og med bærrenes røde farve lokker hun dem til. Hvidtjørn vil dog gerne have sine frø spredt så vidt og bredt som overhovedet muligt, så hun har endnu et trick i ærmet. De røde bær smager bittert tidligt på vinteren, men efter den første frost, bliver de dejligt søde og så kaster både stand- og trækfuglene sig over dem. Det er trækfuglene, der hjælper Hvidtjørn med at sprede hendes børn over store afstande og som tak får trækfuglene sig gode rastepladser, for har Tjørn først slået rødder i et område bliver den stående. I modsætning til mange andre træer tåler Hvidtjørn både kraftig beskæring og at dyr gnaver den ned, den vokser blot stædigt op igen og sætter flere nye grene, laver flere rodskud og lokker fuglene med de røde bær.
Hvidtjørns ved er stærkt og har igennem tiderne været brugt til forskellige redskaber. I dag bruges den mest til brænde. På Amager Fælled vokser Hvidtjørnen lystigt over det hele og danner tætte krat fulde af mad til de sultne fugle, både i form af bær om vinteren og insekter om sommeren. I maj måned blomstrer Hvidtjørn og omtrent på samme tid blomstrer også Vild Kørvel der gror under træerne, og det resulterer i, at det ser ud som om der er faldet fortryllet sne over fælleden. Det er et syn værd, så jeg vil anbefale at man går sig en tur på stierne i den vestlige del af fælleden engang til maj.
Hvidtjørn er hjertets træ, og selv i vore dages moderne medicin er hun at finde på apotekets hylder. Både blomsterknopper, blade og de smukke røde frugter indeholder flavonoider og oligomere procyanidiner, som har en gavnlig effekt på hjerte og kredsløb. Virkningen af Hvidtjørn er veldokumenteret ved indtil flere kliniske studier af hjertepatienter og derfor har medicinalfirmaer snuppet træets hemmeligheder og skabt deres piller, men du kan selv plukke løs og brygge the på de tørrede blade, bær og blomster. Regelmæssigt indtag af f.eks. infusion på blade og blomster giver gode resultater i forbindelse med nedsat hjertefunktion, nervøst hjerte og kronisk hjertesvigt ved fysisk aktivitet. Hvidtjørn er en særdeles stærk, men samtidig mild medicinplante, idet der ikke kendes til nogle bivirkninger ved indtag af plantedele.
Men som det er med alle ting, har også Tjørn en skyggeside. Under pestepidemierne plantede man Hvidtjørn ovenpå pestofrenes grave, for at forhindre at dyr og mennesker forstyrrede graven og dermed risikerede at sprede smitten igen. Mange af disse Tjørnebuske er i dag blevet fredet og betragtes som kulturhistoriske mindesmærker. En af disse Pesttjørne står på Majhøj ved Genner Bugt. Måske er det på grund af denne dystre skik, at det i følge folketroen bringe uheld og død, hvis man tager blomstrende grene af Hvidtjørn ind i huset? Og skulle du have brug for læ og et sted at sove, så vogt dig for Hvidtjørn. Hendes lavthængende grene og huler i krattet ser måske fristende ud, men du risikerer at vågne et helt andet sted end du faldt i søvn. Hvidtjørn er nemlig elverfolkets træ og elverfolket bryder sig ikke om at mennesker sover under hendes grene. Særligt i maj måned, når Hvidtjørn blomstrer, er elverfolket på spil.
Hvis du vil møde Hvidtjørn skal du blot gå en tur på Amager Fælled, du kan ikke undgå at møde hende. Hun står rank eller kroget, stor og vild eller lille og ydmyg, dækket af smukke hvide blomster i maj måned, klædt i mørkegrønne blade henover sommeren og her om vinteren kan hun kendes på sine skinnende røde bær.
Craetegus er afledt af græsk og betyder stærk, et udmærket navn til denne sejlivede hjertestyrkende plante.
Kilder:
- “Danmarks træer og buske”, Møller og Staun, Koustrup & Co, 2015
- “Danmarks vilde lægeplanter”, Giversen, Brimer og Kristiansen, Gyldendal, 2014
- “Under the witching tree”, Boyer, Troy, 2016
- https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_hvidtj%C3%B8rn
- https://da.wikipedia.org/wiki/Engriflet_hvidtj%C3%B8rn
- http://sanker.dk/hvidtjoern/
