Navnet er faktisk lidt misvisende, for det er yderst sjældent Martsviol blomstrer i marts, ofte må vi ind i april inden de smukke blålilla blomster springer ud, men selve planten kommer frem allerede i marts. Hvis ikke Haren får nippet alle de små skud af, så vidner denne plante om snarligt blomstrende forår, hvilket er tiltrængt efter en lang vinter.
Martsviol blomstrer faktisk hele to gange i løbet af en sæson. Første gang i det tidligere forår i april og maj, og anden gang i september. Der er tale om en insektbestøvet plante, særligt humlebien lokkes til af blomsten og flyver summende omkring og bestøver Martsviols frø. Når frøene er fuldt udviklede sendes de afsted med et lille puf, som spreder dem ud i området, men Martsviol er snedig, så frøene medbringer en lille oliepakke som myrerne gerne vil spise og på den måde får Martsviol sine frø spredt over store afstande ved hjælp af de flittige myrer. Udover frøformering, danner Martsviol også udløbere fra sit rodnet og en enkelt plante kan på den måde sprede sig ud over et stort område af skovbunden.
Der findes verden over et hav af fortællinger og myter om Martsviol, hvilket vidner om at den lille velduftende plante har været betydningsfuld for mennesket, der hvor den vokser. Langt de fleste af fortællingerne omhandler blomstens tilblivelse. I Grækenland har man hele tre forskellige fortællinger der alle omhandler Martsviols skabelse, de er som de fleste myter fyldt med kærlighed, ulykke, håb og jalousi.
I Romanien fortælles denne tragisk historie om Martsviol: En lille pige ved navn Viorica bliver sendt i skoven af sin onde stedmoder midt om vinteren for at samle brænde, men i virkeligheden ønsker stedmoderen at blive af med den lille pige. Viorica går da også vild i den snekledte dystre skov og snart overmandes hun af træthed og falder i søvn i sneen. Det er frysende koldt og langsomt svinder hendes varme og hun ligger på dødens rand, men ved en sidste kraftanstrengelse omskaber hun sig til de smukkeste blå blomster. Dagen efter begynder vintersneen at smelte og foråret melder sin ankomst. De blå blomster, der bebuder forårets ankomst, er opkaldt efter den lille pige, Viorica – Viol. Martsviol associeres altså nogle steder i Europa med sorg, særligt sorg over mistede børn, og derfor dekoreres grave med Martsviol.
På den anden side af Atlanterhavet fortæller Irokeserindianerne en myte om, hvordan Martsviol kom til verden. Historien lyder, at under en blodig krig mellem to nabostammer, forelskede en ung modig kriger sig i en kvinde fra den anden stamme. Han samlede alt sit mod og en forårsnat sneg han sig til hendes hjem og kidnappede hende. Krigeren blev opdaget, da han sneg sig bort fra lejren og straks fulgte de stærkeste krigere efter ham, for at bringe deres kvinde tilbage i sikkerhed. Undervejs, gjorde de to unge mennesker holdt i skoven. Her sang den modige kriger sin kærlighed til den unge kvinde og hun forelskede sig i ham og flettede hans hår, for at vise, at hun accepterede ham som sin mand. Da hendes stammes krigere så dette blev de rasende og i deres raseri dræbte de, de to unge elskende. De dræbte den modige kriger, for at have kidnappet en af deres kvinder, og de dræbte kvinden fordi hun havde accepteret hans kærlighed. Jorden græd over denne nedslagtning af kærligheden og for at ære de to elskende unge mennesker, lod hun de smukkeste blålilla blomster vokse frem, der hvor de døde. Hun gav herefter himmelens fugle og insekter opgaven at sprede Martsviol til hele den ganske verden, så elskende unge mennesker overalt kan vise hinanden deres kærlighed med denne sarte velduftende blomst.
Martsviol blev i 1200-tallet importeret af munke til Danmark og den lille plante er efterfølgende naturaliseret, hvilket vil sige, at vi betragter den som en del af vores flora. I middealderen blev Martsviol brugt som medicinplante til at kurere bl.a. Halsbetændelse, feber og epilepsi. Senere blev den en eftertragtet plante i parfumeindustrien, og det er der ikke noget at sige til, for den udsender en skøn duft for at lokke insekter til. Odorota betyder vellugtende. I begyndelsen af det 20. århundrede blev Martsvioler i tusindvis plukket i skovene omkring København og solgt på byens markedspladser og ifølge heksen Dannie Druhyld kan man forvandle uheld til kærlighed og ulykke til held, hvis man bærer viol på sig.
Hvis du har fået lyst til at møde denne skønne forårsbebudende blomst, så er der rig mulighed for det på Amager Fælled, hvor hun vokser i skovbunden, i de mere skov-agtige områder. Du må se godt efter, for den blålilla farve gemmer sig mellem grønt og brunt, men når først du har fået øje på hende, så viser hun sig pludselig foran dig som et blåt tæppe mellem træernes rødder.
Martsviol vil gerne vokse sammen med Hulkravet Kodriver, Skovmærke, Hvid og Gul Anemone og Hulrodet Lærkespore, men på fælleden er det kun Kodriveren der er at finde og den vokser i nogle andre områder. Martsviol må tage til takke med Japansk Pileurt og Løgkarse som sine naboer.
Kender du en historie om Martsviol? Har du fotograferet hende? Så del endelig med os andre <3
Kilder:
- “Heksens håndbog”, Druehyld, Høst og Søn, 1987
- “Helbredende urter”, Marcussen, Forlaget ny tid og vi, 1974
- “Lægeplanter og trolddomsurter”, Nielsen, Politikkens forlag, 1965
- https://haveselskabet.dk/martsviol
- http://comenius-legends.blogspot.dk/2010/07/legend-of-violet.html
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2671
- https://herberowe.wordpress.com/2011/02/14/legend-of-the-violet/
- https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Planter/martsviol
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Malpighiales/martsviol
- https://da.wikipedia.org/wiki/Martsviol
- http://www.danmarksflora.dk/0302.php?planteid=94
