Påskelilje hører til Påskelilje-famillien (Amaryllidaceae) samme med bl.a. Vintergæk (Galanthus nivalis) og Ramsløg (Allium ursinum). Oprindeligt stammer Påskeliljen fra den vestlige del af mellemøsten, men fordi den har været -og stadig er- så yndet en haveplante, er den forvildet over det meste af kloden. Selv i Nordamerika kan man finde kolonier af Påskeliljer, som nybyggerne tog med sig fra Europa og plantede ud i deres haver. De Påskeliljer man kan møde spredt rundt omkring på fælleden er derfor planter, som er stukket af fra de sikre haver og har genfundet deres vilde side. Jeg har mødt Påskeliljen på flere lokationer i den nordlige kofold, i nærheden af kanalerne, men hun vokser sikkert flere steder rundt omkring og fortryller sine omgivelser med sin gule farve.
I 1817 skrev N.F.S. Grundtvig et digt om Påskeliljen. Digtet fyldte 30 sider, så i 1835 blev det forkortet og er senere kommet med i den danske salmebog. Det synes passende med en salme her i den hellige påsketid, så I får hele salmen “Påskeblomst! Hvad vil du her?”:
Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?
Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.
Påskeblomst! men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen
livet frem med påskedagen?
Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle.
Påskeblomst! en dråbe stærk
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde.
Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.
Der er nogle som mener, at digtet handler ligeså meget om Grundtvig selv, som det handler om Jesus opstandelse. Grundtvig følte sig nemlig som en outsider i storbyen på grund af sin opvækst på landet. Københavnerne kaldte ham (og andre tilflytterbønder) for Påskelilje. Det var et skældsord for Påskeliljen blev i 1800-tallet betragtet som en ukrudstplante. Måske skrev Grundtvig salmen i trods og som modstykke til Brorsons “Den yndigste Rose er funden”?
Alle planter i Narcisslægten (Narcissus) er giftige, men sjældent dødelige. Giftvirkningen skyldes planternes indhold af biologisk aktive alakloider, kaldet amaryllis-alkaloioder, da der er tale om en type alkaloider, der kun findes i denne plantefamilie. Der er tale om en cellegift, hvilket vil sige at giften forhindrer celledeling. Giften virker desuden mod virus, den stimulerer immumsystemet og har en gavnlig effekt mod leukæmi. Påskeliljen indeholder også stoffet galanthamin, som har vist sig at have gode resultater på milde tilfælde af Alzheimers. Man skal dog ikke forsøge sig med selvmedicinering med Påskeliljer, for hun er giftig for både dyr og mennesker og spiser man løg, blade eller blomster resulterer det i svære opkastninger og indtag af store mængder kan betyde døden. Der skal f.eks. kun 15g løg til at dræbe en mellemstor hund. Skulle hunde eller andre dyr komme til at spise Påskeliljer gælder det om at få dem til at kaste op, og en dyrlæge kan hjælpe med brækmiddel.
Påskeliljen har fået sit græske navn efter en af de mange forvandlingsmyter i græsk mytologi. I denne myte bliver den unge Narkissos forbandet af nymfen Ekko. Hun elsker ham, men han ænser hende ikke og i sin fortvivlelse udbryder hun “Lad ham så elske som mig og lige så håbløst!”, og det hører Nemesis, gudinden for gengældelse og hævn. Da Narkissos en dag er på jagt, kommer han forbi en kilde, og han får øje på sit eget spejlbillede. Han forelsker sig straks og han bliver siddende ved kilden for at beundre sig selv. Han glemmer at spise og han glemmer at drikke, så forgabt er han i spejlbilledet, og han sygner ind og er døden nær. Da kommer Afrodite forbi og får medlidenhed med den unge Narkissos, og hun forvandler ham til en Påskelilje.
Der er tale om en staude, som overvintre vha. løgene. Påskeliljen danner med tiden flere løg, men formerer sig også ved frøsætning. Hun blomstrer fra marts og derfor elskes hun af de tidlige insekter og hun får for det meste lov at stå i fred, for Rådyr og Gnavere bryder sig ikke om hendes duft og smag, men Sneglene derimod spiser gerne Påskeliljesalat.
Kilder:
- “Giftige planter”, Mølgaard, Koustrup & Co, 2014
- https://www.floraton.com/da/paaskeliljer-narcissus-pseudonarcissus
- https://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5skelilje
- https://www.idenyt.dk/planter/paskelilje-giftig-og-guddommelig/
- https://www.idenyt.dk/haven/blomsterhaven/12-ting-alle-der-elsker-paskeliljer-bor-vide-/
- https://naturguide.dk/paskeliljen-%E2%80%93-gule-giftige-glaeder/
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Aspargesordenen_(Asparagales)/p%C3%A5skelilje
- https://www.netdyredoktor.dk/hund/forgiftning/paaskelilje-pinselilje-hund/
- http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Narkissos
- https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/236
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/jesus-opstod-som-en-p%C3%A5skeblomst
