Der findes på verdensplan flere end 4500 arter af bladlus, i Danmark kender vi omkring 460 arter og Pilegrenbladlusen er blandt de største med sine 5,0-5,8 mm store krop. Pilegrenbladlusen kendes da også under navnene Stor pilegrenbladlus eller Stor pilebarkbladlus. Der findes tre familier af bladlus: Aphididea, Adelgidae og Phylloxeridae og derfor har man i klassifikationen indskudt en overfamilie: Aphidoidea. Pilegrenbladlusen hører til Aphididae-familien. Det har endvidere været nødvendigt at indføre flere underfamilier i Aphididae-familien, bl.a. Aphididae som rummer de bladlus vi kender fra stueplanterne og Lachnidae, hvor Pilegrenbladlusen og andre bladlus, der foretrækker træer, hører under. Alle bladlus tilhører ordenen Næbmundede insekter (Hemiptera), som yderligere inddeles i flere underordener, hvor Pilegrenbladlusen placeres i underordenen Sternorrhyncha, sammen med alle andre Næbmundede insekter, der udelukkende lever af plantesaft.
Oprindeligt stammer Pilegrenbladlusen formentligt fra områder omkring Japan og Korea, men den er i dag udbredt over hele verden. Første observation af denne store bladlus i Danmark, skete i København i 1872, så der er tale om en relativ nytilkommen art. Pilegrenbladlus er dog en sjælden gæst på de danske Piletræer, måske fordi der bliver for koldt for den om vinteren, så de individer der går i dvale simpelthen aldrig vågner igen til foråret. Når Pilegrenbladlusen alligevel findes her i landet og nogle år i ganske stort antal, er det fordi de kommer flyvende ind fra varmere egne, de voksne individer findes nemlig både med og uden vinger. Om en Pilegrenbladlus udvikler vinger eller ej, afhænger af det miljø den befinder sig i. En teori går på, at vokser Pilegrenbladlusen op i en tætbefolket koloni af Bladlus, vil flere individer udvikle vinger, så de kan søge væk fra deres søstre og finde nye græsgange.
Som det er tilfældet for insekter, må også Pilegrenbladlusen igennem flere forskellige stadier inden hun bliver voksen. I modsætning til andre Bladlus lægger Pilegrenbladlusen aldrig æg, de voksne individer føder udelukkende levende unger -det gør andre Bladlus også, men de vil når vejret bliver køligere begynde at lægge æg, som så overvintrer og danner grundlag for næste års slægt af Bladlus. Møder man en koloni af Pilegrenbladlus når man vandrer rundt på fælleden, er der altså en god sandsynlighed for at de alle sammen er kloner af den samme stammoder. Der findes af denne grund ikke hanner hos Pilegrenbladlusen. Da bladlusen aldrig lægger æg, er der ikke behov for hanner til at befrugte æggene og dermed er alle Pilegrenbladlus født ved jomfrufødsel. Dette er dog ikke noget særsyn blandt insekter, der findes endda en betegnelse for fænomenet: Partenogenese. En enkelt Pilegrenbladlus føder i løbet af sit liv omkring 35 nymfer, men det kan blive til mange tusind kloner, når disse 35 nymfer bliver voksne og selv begynder at få unger. Nymferne ligner miniatureudgaver af de voksne Bladlus og de skifter ham tre gange imens de vokser, inden det sidste hamskifte, hvor de kommer ud som imago, den voksne Bladlus.
Som navnet antyder lever Pilegrenbladlusen udelukkeden på Piletræer (Salix sp.), hvor de suger træets sukkerholdige saft. Der er så meget sukker i træsaft, at bladlusens ekskrementer, kaldet honningdug, danner fødegrundlag for andre insekter, bl.a. Myrer, Hvepse og Bier. Flere forskellige arter af Myrer holder Bladlus som husdyr og udnytter deres produktion af honningdug. Myrerne opsamler honningduggen og sørger samtidig for at holde rovdyr, som f.eks. Mariehøns, borte. Er der ingen Myrer til stede, som kan vogte over Pilegrenbladlusen allierer den sig gerne med Hvepse. Bladlusen kan med at svirp af bagbenene kaste honningdug bagud, så det lander på Piletræets blade. Duften som spredes med vinden tiltrækker Hvepse. Hvepsene æder honningduggen, og fungerer samtidig som et værn mod fugle. Pilegrenbladlusen indgår gerne disse samarbejder med andre insekter, for at skærme kolonien mod fjender, men i det tilfælde at der ikke er nogen at samarbejde med, klarer de skærerne selv. Når en Pilegrenbladlus bliver angrebet udsender hun en advarselsduft fra de sorte rygtorn, så hendes søstre kan nå at krybe i skjul, og på den måde overlever kolonien, selvom individet dør.
Jeg har mødt Pilegrenbladlusen på Piletræerne langs den landskabelige kanal, hvor jeg så både individer med og uden vinger, men jeg vil tro de små insekter er at finde på de fleste af fælledens Piletræer henover vinteren, hvis man ser godt efter. Der er tale om et vinteraktivt insekt og man kan møde dem vandrende afsted i ensomhed eller i relativt store kolonier, som gerne lever på døende grene. Det kan være ganske svært at holde af Bladlus, man kan få en ubehagelig lyst til at kvase dem eller oversprøjte dem med sæbevand, for at befri planterne fra denne plage. Skulle sådan en morderisk lyst komme over dig, så vil jeg henvise til et lille kort eventyr skrevet af ingen andre end H.C. Andersen, hvor en lille Bladlus overtaler et menneske til at lade Bladlusene leve deres liv i fred og venligst undlade at bade dem i sæbevand.
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål vedrørende Pilegrenbladlusens liv. I det tidligere forår synes de forsvundet fra jordens overflade, for i juli eller august at dukke op igen og blive meget talrige sidst på sommeren. De findes overvintrende på Piletræer fra oktober til februar, men i den resterende periode er der ingen, der ved, hvor de befinder sig. En teori går på, at de har yderligere en værtsplante foruden Piletræer, og det er her de befinder sig i foråret. Denne teori bakkes op idet andre bladlus udviser samme adfærd, men hvorfor er Pilegrenbladlusen så ikke fundet på andre planter? En anden teori forklarer Pilegrenbladlusens forsvinden ved at den gemmer sig inde i beskadigede Piletræsgrene og under barken på gamle træer. Det giver mening at gemme sig på denne måde, men hvorfor gemme sig i foråret og ikke om vinteren? Så hvis du har lyst til at være med til at løse mysteriet om de forsvundne Pilegrenbladlus, må du ud og lede efter de små grålige væsner. Men husk, ingen sæbevand, det bryder de sig ikke om!
Kilder:
- http://influentialpoints.com/Gallery/Tuberolachnus_salignus.htm
- http://influentialpoints.com/Blog/Tuberolachnus_salignus_the_giant_willow_aphid_in_late_summer_2014.htm
- https://nzacfactsheets.landcareresearch.co.nz/factsheet/InterestingInsects/Giant-willow-aphid—Tuberolachnus-salignus.html
- https://bugguide.net/node/view/8835
- https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=6447
- https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1949287&ForumID=34
- https://da.wikipedia.org/wiki/Bladlus
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/D%C3%B8gnfluer,_guldsmede,_sl%C3%B8rvinger_mv./bladlus
- http://visitandersen.dk/de-sma-gronne/
- https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/de_smaa_gronne
