Både det danske (prikbladet) og det latinske (perforatum) navn hentyder til bladenes udseende. Prikbladet perikon har nemlig små sorte prikker eller “huller” i bladene og det er bl.a. sådan man kan skelne denne art fra andre planter i Perikon-slægten. Planten kaldes også Johannesurt, fordi den siges at være vokset frem på de steder, hvor blodstænk fra Johannes Døberens afhuggede hoved faldt på jorden. I virkeligheden er der ikke huller i bladene, de prikker man kan se, er små olieholdige kirtler.
Perikon er flerårig og har et stort rodnet og han er fint i stand til at konkurrere med græsserne. Perikon foretrækker mager jord, masser af sol, og han vokser derfor helst på overdrev, tørre enge, strandoverdrev og i lysåbne krat. Du kan finde ham flere steder på Amager Fælled, hvor han står blandt det høje græs og strækker sine gule blomster mod solen. Planten formerer sig ved insektbestøvning hvorefter han ryster sine frø ud i vinden til efteråret, men nye planter kan også skyde frem fra hans rodnet, så ofte vil man finde små klynger af planter det samme sted. Perikon blomstrer fra juli til september og bierne er vilde med ham.
Prikbladet perikon er en af Danmarks vildtvoksende medicinplanter og det er velkendt at den har en gavnlig effekt på depression. I Tyskland bruger man planten til behandling af depressioner i den milde ende af skalaen, men i Frankrig har man helt forbudt brugen af planten. Studier viser, at plantens indholdstoffer, særligt hypericin, pseudohypericin og hyperforin, rent faktisk har en gavnlig effekt på depressionstilstande, men det er ikke tilrådeligt at forsøge sig med selvbehandling, for stofferne har en negativ effekt på flere forskellige syntetisk fremstillede lægemidler, bl.a. medicin mod depression, P-piller og hjertemedicin. Perikon har gennem tiden været brugt mod mange forskellige lidelser, bl.a. til at fremskynde menstruationen, mod forskellige hudlidelser, den siges at være smertelindrende og er blevet brugt mod febersygdomme. I dag undersøger man planten for dens effekt på kræftceller og forskellige virussygdomme. Ifølge folketroen er planten en god beskytter og har du Perikon på dig, så er du usårlig. I Tyskland har man smurt sit gevær med olieudtræk af planten, for så vil kuglen altid træffe sit mål. Skal du bruge planten til at beskytte dig mod hekse, er det vigtigt at den plukkes til Sct. Hans. Hvis du planter Perikon omkring dig hus er det beskyttet mod torden og lynild.
Prikbladet perikon er en solurt og han er knyttet til Balder i den nordiske mytologi. Hvis du indtager for store mængder Perikon risikerer du en overfølsom reaktion fra solens stråler, men hvis du allerede er blevet solskoldet, så kan du faktisk lindre smerterne med olieudtræk af Prikbladet perikon. Du kan finde en nem opskrift på sololien her: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/sololie-af-prikbladet-perikon
Jeg har mødt Prikbladet perikon mange steder på fælleden. I første omgang kan han godt stå og gemme sig og blikket tiltrækkes af Pilealanten, men har man først fået øje på ham, så pipler han frem alle steder. Han foretrækker de mere tørre lysåbne områder og han vokser gerne sammen med græsserne. Del dit møde med denne skønne solurt med os andre, vis os dine billeder eller fortæl os om jeres møde.
Kilder:
- “Under the Bramble Arch”, Boyer, Troy Books, 2019
- “Lægeplanter og trolddomsurter”, Nielsen, Politikens Forlag, 1965
- “Lægeplanter i folkemedicinen”, Lindt, Forlaget Hamlet
- “Danmarks vilde lægeplanter”, Giversen, Brimer og Kristiansen, Gyldendal, 2014
- https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/johannesurt-perikum/
- https://da.wikipedia.org/wiki/Prikbladet_perikon
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4125
- https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/kosttilskud/perikon/
- https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/planteliste/Sider/Prikbladet_perikon_Blomster_og_blade.aspx
- https://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/315538
- https://www.skoven-i-skolen.dk/content/sololie-af-prikbladet-perikon
- http://www.rolv.no/urtemedisin/medisinplanter/hype_per.htm