Rådyret foretrækker at leve hvor åbne marker veksler med tæt krat, så der er ikke noget at sige til, at en lille bestand har slået sig ned på Amager Fælled. Om dagen ligger de små hjorte og hviler i det tætte krat, for i skumringen at komme frem og græsse på de åbne marker. Rådyret er planteæder, og som koen har den flere maver, maden skal igennem for at blive fordøje. Det betyder at rådyret må bruge en stor del af tiden på at tygge drøv, den gylper halvfordøjet mad op fra en mave, for at tygge det igen, inden det sendes videre til den næste mave. Det er en ganske smart proces, for rådyrets fødeemner er temmelig ufordøjelige. Græs, urter, bark, blade, lav, svampe, agern, bog og kastanjer, rådyret spiser gerne det hele og maverne klarer resten.
Her i vinterhalvåret færdes dyrene i mindre flokke, men om sommeren deler hannerne området imellem sig. Hvis der er et godt fødegrundlag deles området i små territorier, men er der fødemangel gøres områderne større. Bukkene (hanner) bliver på deres eget territorie, som de afmærker med duft. Råerne (hunner) derimod bevæger sig fra territorie til territorie. Bukken vil forsøge at parre sig med alle de råer der bevæger sig ind i hans territorie og de bukke som kan holde det største territorie, får således mulighed for at fædre flest lam (unger).
Råen kan et trick, som minder lidt om harens, hun forlænger sin drægtighed. Det tager fem måneder før et rålam er udviklet fra den første celle i hjortens livmoder, men fordi råen har forlænget drægtighed, går det befrugtede æg efter de første celledelinger i en form for dvaletilstand. Denne tilstand varer 5-6 måneder, og først derefter sætter ægget sig fast på livmoderen og celledelingen begynder igen. Det betyder at råen føder sine lam i foråret, året efter parringen. På denne måde sikrer Råen at der er et solidt fødegrundlag til at danne mælk nok til sine lam.
Rådyret er den mindste af Danmarks hjorte, med en skulderhøjde på omkring 65-75 cm. Jeg har mødt rådyr flere steder på Amager Fælled. På de åbne enge og stisystemerne i skumringen og skjult i brombær- og tjørnekrat om dagen. Jeg har også et par gange været ved at cykle i grøften, når en lille hjort er sprunget lige ud foran min cykel i vintermørket. I øjeblikket ynder rådyrene at græsse på den blotlagte søbund, så hvis du vil ud og møde fælledens lille bestand af rådyr, vil jeg anbefale dig at se efter dem ude på Grønjordssøen.
Du kan også begynde med at lede efter deres spor. Efter regnvejr, når der er mudder og pløre over det hele, eller hvis vi får sne, er det let at se rådyrsporene. Du kan også søge efter deres veksler, stier i græsset, hvor de bevæger sig rundt, eller måske kan du finde deres sæde, det sted de gemmer sig om dagen. Det er en lille, hvor græsset er trykket ned og måske kan du finde nogle totter pels. Den bedste tid på dagen at se efter rådyrene er i skumringen, enten i de tidlige morgentimer eller når mørket bryder frem, og her i vinterhalvåret passer det nogenlunde med en eftermiddagstur inden aftensmad.
Rådyret er et udpræget flugtdyr og det kan man jo godt forstå, når det jages af mennesker og ulve. Ulve er der dog ingen af på Amager Fælled, men mennesker færdes jo derude på alle tider af dagen. Rådyret er altid på vagt. Med de store ører lytter det efter fjender, og selvom det ikke ser specielt skarpt, så opfanger rådyret enhver bevægelse. Selv lugtesansen tages i brug til at spotte fjender. Hvis han lugter den mindste fare, så springer dyret afsted og væk fra truslen. Denne adfærd har givet anledning til ordsprog som “Han springer som en hjort” eller “Hun bevæger sig let som en hind”.
I dag slutter vi med en gåde: Hvad er hurtigere end en rå?
Kilder:
