Jeg ved en lærkerede
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede
et sted, som ingen ser.
I 1921 digtede Harald Bergstedt den kendte sang “Jeg ved en lærkerede” og den sang har snurret rundt i mit hoved siden nyheden om byggeplanerne på Lærkesletten sev ud fra rådhuset. Jeg sang den som barn og lyttede også til Lærkens smukke spinkle stemme over kornmarkerne, uden at vide at det var ham som sang.
Lærken er en af vores forårsbebudere. Hannerne begynder at synge fra april måned, for at lokke hunner til sig. De synger altid fra luften, svævende hundrede meter over det duvende græs. Nogle hanner kan synge uafbrudt i op til en time, det er noget af en præstation, når han også konstant må holde sig svævende. Hører man sang fra jorden er det hunner som svarer. Så lander hannen og danser som gjaldt det livet. Han danser og danser og danser sin karakteristiske rundedans indtil han har vundet hunnens hjerte, og de to kan gå i gang med at bygge rede.
I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.
Sanglærker bygger altid, uden undtagelse, deres rede på jorden. De er kræsne med stedet, der skal være mindst 100 meter til de nærmeste træer, hvor rovfugle kan sidde på lur. Reden er godt skjult i græsset. Selvom forældrefuglene gør alt de kan for at kamouflere den, ender mange æg alligevel med at blive spist af forskellige rovdyr.
I løbet af en sæson kan et enkelt Lærkepar alligevel få 2-3 kuld unger på vingerne, afhængigt at fødegrundlag, ro omkring reden og mængden af rovdyr i området. Hunnen ruger på de 2-6 æg i omkring 11 dage, inden de klækker. De små Lærkeunger bliver kun ganske kortvarigt i reden, ofte kun omkring 5-10 døgn, for reden er et farligt sted, hvis den opdages og så er det bedre at smutte lidt rundt i græsset og gemme sig. Ungerne er først flyveklar 10-12 dage senere.
Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.
Så forældrene må holde øje med de små dunede hjælpeløse unger. De svæver over dem og spejder. Kommer med mad i form af alskens lækre insekter. I lang tid herskede Lærken ubetinget over det åbne land, over kornmarker og enge, men i takt med landbrugets stigende forbrug af sprøjtegifte er Lærkebestanden i Danmark i løbet af de sidste 30 år blevet halveret. Når Lærken samtidig er vores tredje mest almindelige fugl, må man sige det står slemt til for fuglelivet her i landet.
Jeg lurer bag en slåen.
Dér står jeg ganske nær
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.
Så, hvis vi fortsat vil nyde Lærkesang -og de mange andre fugles sang, for den sags skyld, så bliver vi nødt til at værne om de steder, de har deres bolig. Vi mangler ikke dyre menneskeboliger i København, der er rigeligt. Men Lærken og de mange andre væsner der lever på fælleden, de har brug for deres boliger, ellers mister vi dem en for en. Vi, som art, må erkende, at vi allerede fylder rigtig meget på denne jord. Vi har allerede med vores boliger, motorveje, industri og landbrug fortrængt mange væsner, gjort dem hjemløse. Har vi brug for flere boliger, må vi rykke tættere sammen, så vi stadig har mulighed for at gemme os bag en slåenbusk og forundres og frydes over Lærkens dunede unger, der tumler omkring mellem græsstrå og rødder.
For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.
Jeg håber vores Lærker fortsat vil have mulighed for at leve og bo på Amager Fælled, for deres fortryllende sang minder mig om min barndoms sommer, med kornmarker, campingture og is. Hvis du har lyst til at møde Sanglærken, så bor han i engområdet ved vandrehjemmet og han bliver hængende lidt endnu, måske endda hele vinteren. Sanglærken er en vejrfugl. Det betyder at Lærken kun trækker væk, hvis vinteren bliver meget kold og lang, og ofte vil vi i de vintre få besøg af Lærker fra det nordligere Skandinavien. Om vinteren spiser Lærken bær, og fælleden er en gavmild giver. Faktisk er den et perfekt sted at drage på vintertur for at møde alskens trækfugle. Altså, hvis der er ro og fred nok, ellers vil de mange fugle flyve videre, finde andre steder at slå sig ned.
Så vi kæmper videre i Amager Fælleds Venner. Vi kæmper for Lærken, for Nattergalen, for Køllesværmere og Piletræer, vi kæmper for Riddergøgeurten, for Brændeskærm og Mælkebøtte, vi kæmper for Butsnudet frø og for Snogen. Vi kæmper for plads til det vilde, plads til biodivesitet og et grønt åndehul for mennesker. Vi giver ikke op, før vi endegyldigt har sat en stopper for alt byggeri og alle planer om byggeri på Amager Fælled!
Kom og mød alle fælledens væsner i morgen, når vi afholder Fælledens Dag. Det er fra 10.00-13.00 og der er en masse sjove arrangementer og ture ud i det vilde. Du kan finde os ved kofoldene nær indgangen ved DR Byens metrostation.
Kilder:
- https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=09760
- https://da.wikipedia.org/wiki/Sangl%C3%A6rke
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=461
- https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturkanon/fugle/sangl%C3%A6rke
- http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/sanglaerke
- https://naturguide.dk/jeg-ved-en-laerkerede/
- http://lexopen.dk/dyr/fugl/spurv/Sanglaerke.html
Hør Lærkens skønne sang her: https://www.fuglestemmer.dk/sanglaerke/