Ude på fælleden bor i øjeblikket tre kvier og de udfører naturpleje ganske gratis.I år er det første år, de bor der henover vinteren og det kan kun lade sig gøre fordi de er Skotsk Højlandskvæg, en meget hårdfør kvægrace, som oprindeligt kommer fra det skotske højland og Hebriderne, en gruppe af øer ud for Skotlands vestkyst. Alle former for tamkvæg stammer oprindeligt fra Uroksen (Bos primigenius) og man mener at de første kvæg blev tæmmet af mennesker for omkring 6000 år siden i det område i lilleasien der kaldes “den frugtbare halvmåne”. Tamkvæget blev i begyndelsen benyttet som trækdyr, da mennesket begyndte at dyrke jorden. Siden er der udviklet en myriade af forskellige underarter. Oprindeligt var der to forskellige racer af Højlandskvæg, den ene slags levede på Hebriderne og den anden inde i landet, men de er gennem tiden blevet blandet så meget med hinanden, at man genetisk ikke længere skelner mellem dem.
Nogle typer tamkvæg vokser sig hurtigt store og benyttes i kødindustrien, andre er udviklet til at danne enorme mængder af mælk, og disse indgår i mælkeindustrien. Højlænderne man kan møde på fælleden vokser meget langsommere end andre racer og da deres mælk er temmelig fed, benyttes de primært i kødindustrien. De første Højlandskvæg kom til Danmark i 1935, hvor de blev udstillet i Københavns Zoologiske Have, først sidst i 1950’erne kom Skotsk Højlandskvæg til at indgå i landbrugets produktion af kød. Højlænderen er enormt hårdfør og kan sagtens klare Skandinaviens vintre, tilgengæld har de det ikke så godt med de varme somre, som den vi oplevede i 2018. I de områder af Skotland, hvor Højlænderen er udviklet, er vejret meget barskt og det regner og blæser en hel del, derfor er det praktisk for kvæg der lever der, at have en god tyk pels og det er netop denne særlige langhårede pels, der gør Skotterne i stand til at klare den danske vinter. Pelsen består af to lag, et langhåret vandafskyende lag og et kort uldlag nedenunder, som holder på varmen. De kvier der lever på fælleden har en smuk rødlig pels, men pelsens farve varierer fra en sølvfarvet, henover rødlige og brune nuancer til helt sort. I Danmark lever omkring 10.000 Højlændere.
Skotsk Højlandskvæg er en nøjsom race og de klarer sig fint på ringere græsningsområder end andre kvægtyper. De er robuste og temmelig godmodige, så de egner sig godt til at leve i mere vilde områder, hvor de kan trisse rundt og nippe Pileskud, Græs og Gyldenris. De kræver dog, af den grund, en del mere plads end andre kvægracer og på Amager Fælled breder de sig nu over hele fire folde. Midterfolden der ligger øst for Grønjordssøen har været i brug længst og for nogle år siden blev der oprettet en nordlig og en sydlig fold, som kvierne flyttes rundt imellem. I år er en fold på Strandengen blevet hegnet ind og lige nu går kvierne rundt og passer på de ældgamle væsner, der lever der.
Kvæg har i tusindvis af år været associeret med rigdom og frugtbarhed og koen knyttes til flere religioners frugtbarhedsguder. I den nordiske mytologi kender vi den frugtbare ko som Audhumbla, der gav føde til urjætten Ymir. Ymir blev senere i fortællingen omskabt til verden, så man kan forsigtigt antyde at koen har givet næring til den verden vi kender. Audhumbla betyder “den rige hornløse”, så hun har nok ikke været en Højlænder, for de har lange prægtige horn, de bruger til at rode i jord, krat og sne efter egnede fødeemner.
Til foråret er det planen at flere skotske kvier skal ankomme og indgå i græsningen af eng- og vådområder på fælleden. Kvæget gør det ud for de store græssere der ikke helt er plads til i området. De få Hjorte, der også lever på fælleden, kan ikke klare at græsse alt ned i tilstrækkelig grad. Hvis ikke kvierne påtager sig arbejdet med at holde områderne åbne, ved at æde nye skud af Pil, Birk og andre træer, samt deltage i rydningen af invasive plantearter, som f.eks. Canadisk Gyldenris, ville det være nødvendigt at sende folk ud med le og beskæringssaks. Naturpleje er nødvendigt for at vores vilde og halvvilde områder kan bevare deres artsrigdom, fordi vi har blandet os for meget allere. I øjeblikket er det dog uvist om Københavns Kogræsserlaug kan få lov at sætte flere kvier ud, og om de tre, der overvintrer, har et hjem til foråret, for Københavns Kommune har fyret deres frivillighedskoordinator og i den forbindelse er aftaler med 39 projekter rundt omkring i kommunen opsagt. Hvis du synes det er hyggeligt med Skotterne på fælleden, så vedlægger jeg link til en underskriftindsamling for bevarelse af grønne frivillige projekter i København. Og hvis du gerne vil være med i Kogræsserlauget eller bare vil følge med i hvor kvierne befinder sig, hvornår de nye ankommer eller måske købe et koskind, så ligger der også et link til laugets hjemmeside.
Har du mødt kvæget? Har du taget billeder med hjem? Eller er der steder, hvor jeg tager fejl? Så del gerne din viden, din fortælling om og dine billeder af de skotske kvier med os andre <3
Underskriftindsamling: https://www.skrivunder.net/stop_nedlaggelse_af_gron_frivillighed_i_kobenhavn_-_bevar_grasningslaug_byhaver_bilaug_hojbede_hundparker_og_frivillig_naturpleje
Københavns kogræsserlaug: http://kkgl.dk/category/nyheder/
Kilder:
- http://kkgl.dk/dyr-og-natur/dyrene/
- https://en.wikipedia.org/wiki/Highland_cattle
- http://www.danskkoedkvaeg.dk/racer/skotsk-hoejland/
- http://www.nordgaarden.com/Omskotter.html
- http://highland-cattle.dk/Racen/index.html
- https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/naturpleje/
- https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeportalen/hvad-er-naturpleje/
