Træer defineres i botanikken som planter, der har deres hvileknopper i en højde af minimum 25 cm over jorden, og som vokser op i luften på en stængel. Disse planter får betegnelsen fanerofyt, og der er ikke altid tale om planter, vi normalt kender som træer. Med Egen er der dog ingen der er i tvivl, den er et træ. I Danmark findes tre forskellige slags Egetræer: Stilkeg (Q. robur), Vintereg (Q. petraea) og Rødeg (Q. rubra), men på verdensplan kender man flere end 200 arter, hvoraf de fleste vokser i Asien. Man kan kende forskel på Vintereg og Stilkeg, når deres agern er udviklede: Stilkegens agern sidder på en stilk, det gør Vinteregens ikke. Rødegs blade har spidser, de andre arters runde ender, men alle tre arter krydsbestøves og der findes derfor en mængde hybrider.
Igennem tiderne har Egetræets stærke ved været brugt til mange forskellige formål, men mest kendt er nok at det er et fortrinligt træ til skibsbyggeri. Der går enormt mange Egetræer til at bygge en flåde, og derfor havde man i 1800-tallet næsten udryddet bestanden af Egetræer i Danmark, og da så englænderne i 1807 erobrede hele den danske flåde, måtte en nødplan iværksættes for at sikre, at der i fremtiden var træ nok til flådebyggeri. Kongen beslaglagde simpelthen Egetræer rundt om i landet og de blev kaldt “flådeege”. Det forlyder at en skæmtsom skovridder i 2005 skrev til forsvarministeriet for at gøre opmærksom på, at Egene i den skov han vogter var klar til levering. Egetræer kan blive vældig gamle, og Kongeegen, det ældste Egetræ vi i Danmark kan prale af, regnes for at være omkring 1500 år gammel. Træet har en omkreds på 13 meter, til gengæld er det kun 10 meter højt.
Egetræerne på Amager Fælled er derimod ganske unge træer. Der er ikke så mange af dem, men de står hist og her iblandt de andre træer. Det er ikke optimalt for Egetræet, sådan at stå klemt inde mellem Rødel, Pil og Birk, for Eg vil gerne have meget lys. Men Egetræet har en plan. Det står der ganske stille og venter tålmodigt på, at de andre træer vokser sig ind i døden, for som vi ved, så lever de hurtigtvoksende arter som Pil og Bøg ikke nær så længe som Egen, der snilt bliver 4-500 år gammelt, hvis det får lov at leve i fred. Hvor Birk, Pil og Bøg vokser i højden, har Egetræet anlagt en anden strategi og vokser i stedet i omfang og derfor er de ældste træer ikke nødvendigvis de højeste, men ofte de bredeste. Der er ikke rigtigt nogle tykke Egetræer på Fælleden, vi må nøjes med de tynde ynglinge, men så kan man også bedre omfavne dem.
Det hænder at meget gamle Egetræer bliver hule, og på grund af deres store omfang, kan der blive tale om et helt lille læskur inde i sådan en gammel Eg. Måske er det derfor at man i ældre tider mente at der i Egen boede mange forskellige væsner. Nogle steder var det feer, der tog bolig i Egetræet, andre steder var der tale om troldtøj og uvenlige væsner og vi kender jo alle historien om Soldaten, der klatrer ned i et Egetræ og møder de tre hunde. De fleste andre træer ville dø, hvis de sådan blev helt hule, men Egen vokser ufortrødent videre, vågner af sin vintersøvn hvert forår og sætter nye blade og gør sig klar til den årlige formering. Egen har en ganske speciel evne, når det kommer til bladvæksten. Hvis træet får alle sine blade ædt i det tidlige forår, så skyder det bare nogle nye blade, kaldet Sankt Hansskud, og dette kan træet gøre helt op til tre gange på en sæson. Egen sætter desuden mange vanris, nye skud midt på stammen, og skulle det hænde at et lyn knækker kronen af træet, så vil disse vanris blive til en ny krone. Egetræet er ikke et træ, der så let lader sig slå ud.
Egetræet forbindes med tordenstorm og knyttes dermed til torden- og vejrguder flere steder i Europa. Således er Egen hellig for både Thor, Zeus og Jupiter. De fleste ved, at man ikke skal søge ly under et Egetræ i tordenvejr, for Egen tiltrækker lyn, måske fordi Thor er særligt glad for dette træ, og det siges at han sommetider kan tage bolig i en Eg. Nu tænker du nok, at her er tale om overtro, men det viser sig faktisk at Egen i højere grad end andre af skovens træer rammes af lyn. For at være på den helt sikre side og undgå at blive ramt af lynet, lyder et råd fra England at man bør undlade at holde picnic under træet. Til gengæld kan et stykke bark af en lynramt Eg, eller et agern i lommen, beskytte bæreren mod lynnedslag. I gamle tider, var det almindeligt at medbring Agern på lange sørejser, for på den måde at undvige dårligt vejr.
Når Egetræet kan klare lyn, torden og stormvejr, hvor Bøg og Birk må falde, så skyldes det at træet danner en enorm pælerod, som nagler det fast til jorden. Denne egenskab, samt veddets styrke og modstandskraft overfor råd, har betydet at Egetræet er blevet et symbol på standhaftighed og styrke.
Hvis du har fået lyst til at møde Fælledens smukke Egetræer, så står de og putter sig, ventende på deres tid, så det kan være en hel skattejagt at finde dem. Min personlige favoriteg står lige inden for indhegningen på den nordlige kofold, ved den sydlige indgang og ligner en femarmet lysestage. Hils ham, hvis du finder ham, og husk at dele din fortælling om Egen med os andre.
Kilder:
- “Danmarks træer og buske”, Møller og Staun, Koustrup og Co, 2015
- “Botanik for havefolk”, Hodge, Lindghardt og Ringhof, 2013
- “Under the Witching Tree”, Boyer, Troy Books, 2016
- https://www.trae.dk/leksikon/eg/
- http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Planter/eg
- https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/eg/
- http://www.skoven-i-skolen.dk/content/eg-quercus-robur
- https://www.trae.dk/artikel/ps-hr-krigsminister-egen-er-klar-til-levering/
Terese Verbena
