Vandkalv-familien er enormt artsrig med omkring 4000 forskellige arter på verdensplan, alene i Danmark lever omkring 120 forskellige Vandkalve. De største af dem er foruden Stor Vandkalv; Bred Vandkalv, Sortbuget Vandkalv, Rundhoftet Vandkalv, Brillevandkalv, Hvepsebuget Vandkalv, Hedevandkalv og Dykkervandkalv. Der er tale om de største af de vandlevende biller i Danmark og Stor Vandkalv er den absolut største med en billelængde på 2,5-4 cm og en larvelængde på helt op til 6 cm. Stor Vandkalv er almindeligt forekommen herhjemme, men andre arter, f.eks. Lys Skivevandkalv er yderst sjældne, nogle er endda rødlistede, hvilke gælder Bred Vandkalv, som i dag kun findes to steder i landet, på Bornholm og i Nordjylland.
Stor Vandkalv lever i vandhuller i fugtige områder som moser og strandenge, hvilket gør fælleden til et skønt hjem for de små væsner. Det er bedst at finde et vandhul, der ikke tørrer helt ud i løbet af sommeren, for Vandkalve tilbringer sommeren som larver, og i det stadie er de meget sårbare overfor udtørring. Biller skal igennem fire stadier i deres livscyklus: Æg, larve og puppe for til slut at forvandle sig til en bille. Når Stor Vandkalv vågner af deres vinterdvale i det tidlige forår, går parringen i gang. Der er rift om hunnerne, så hannen har udviklet en snedig plan for at sikre sig at han alene bliver far til afkommet: Han giver simpelthen hunnen et kyskhedsbælte på efter parringen, ved at stoppe hendes kønsveje til, så hun ikke har mulighed for at parre sig med andre. På den positive side, kan det være hun så slipper for at blive overfaldet af parringslystne hanner, hvilket er tilfældet med Skrubtudsehunnerne, som jo må slæbe rundt på optil flere hanner ad gangen.
Efter parringen flyver hunnen ud for at finde et egnet vandhul, hvor hendes unger kan vokse op. Det skal helst være stort nok til at holde sig fugtigt hele sommeren, men så småt at det er uden farlige fisk, som kan æde hendes afkom. Vandbiller er ret fantastiske. De kan leve neddykket under vand, for nogles vedkommende i dagevis, de kan krible rundt på landjorden og de kan løfte sig op i luften ved hjælp af deres vinger, når de har brug for et overblik over området. Det er noget mere end vi mennesker kan prale af, bundet til landjorden, som vi er. Når hunnen har spottet et egnet sted, med masser af føde til larverne, lægger hun sine æg i vandplanter. Hun ønsker dem alt vel i livet og flyver bort igen. Efter to uger klækker æggene og de små Vandkalvlarver smyger sig ud i vandet. De ser drabelige ud, og det er de også. Vandkalve er, selvom navnet antyder noget andet, rovdyr. Både larver og biller jager i vandhullerne efter bytte, som består af andre insekter, haletudser og små fisk.
Larven må undervejs i sit liv som larve skifte ham nogle gange. Når en larve lige har skiftet ham, er den ganske blød og yderst sårbar overfor angreb og udtørring. Der er nemlig masser af små dyr, der gerne vil spise Vandkalvlarver, bl.a. Spidsmusen. På et tidspunkt har larven vokset sig så stor, at det er på tide at omforme sig til en bille. Den kryber på land og graver en hule i jorden, hvor den forpupper sig og venter. Nogle Vandkalve overvintrer i puppestadiet og kommer frem til foråret som biller, nogle vågner i efteråret og parrer sig, de dør inden vinter, men deres æg overvintrer. Derfor kan man godt møde Vandkalv i billestadiet både sent på efteråret og i det meget tidlige forår.
Når man egentligt er designet til at leve på landjorden, men har tilpasset sig til et liv delvist i vand, så må man udvikle en strategi til at trække vejret under vand. Vandkalve har udviklet ikke bare en, men flere forskellige strategier. Nogle Vandkalve, både biller og larver, tager en vandboble med sig ned, når de dykker, som en form for iltflaske. De holder boblen med deres bagben og får luft derfra når de har brug for det. Andre har udviklet en art gæller, som hjælper dem når de er neddykket i længere perioder. Måske får nogle Vandkalve i virkeligheden deres ilt via et plastron, som er en form for iltpumpe, der pumper luft ned til Vandkalven fra vandhullets overflade. Der er tale om meget små væsner og det er svært at undersøge dem i live, og derfor ved man ikke med sikkerhed, hvordan de små kræ klarer at være neddykket under vand.
Vandkalven har eftersigende fået sit navn, fordi man i gamle dage var bange for at kalve ved en fejl skulle komme til at sluge billen, når du drak vand fra vandhuller. At sluge en Vandkalv kunne nemlig give kalvene kolik. Var uheldet sket kunne man kurere kalven ved at vende den om på ryggen og få den til at kaste billen op, eller man kunne give den aske fra hugormekød og rugbrød at spise -og så ville den være kureret. Vi behøver heldigvis ikke frygte for de langhornede kvier, der just er lukket ud på de våde enge (så længe de bliver i deres indhegning), der er intet sandt i denne folkefortælling.
Har du fået lyst til at møde Vandkalven, eller andre af de vandlevende biller, så tag med i morgen eftermiddag, når Mogens Holmen viser vej til deres levesteder. Eller du kan selv tage afsted på eventyr, så må du ud i foråret eller til efteråret og nærstudere fælledens mange vandhuller. Del endelig historier og billeder fra din tur med os andre <3
Kilder:
- https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3209
- http://www.vestrehus.dk/dyresider/vandkalve.htm
- http://www.holmegaard-mose.dk/mosen/vandbiller.html
- http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Biller/vandkalve
- http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/insekter/item/stor-vandkalv
- https://da.wikipedia.org/wiki/Stor_vandkalv
- http://ferskvandssymposiet.dk/PDF/Bent%20Lauge%20Madsen%20-%20poster.pdf
- http://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/insekter/bred-vandkalv/
- https://naturguide.dk/bred-vandkalv/
Tur til fælleden for at møde vandbiller:
