Man skal være mere end optimist for at tro, at By & Havn kan betale deres gæld tilbage. Små ændringer i By&Havns optimistiske budgetter kan give København en kæmpegæld. Det kan lamme kommunens økonomi.
By&Havns dårlige økonomi lammer allerede den demokratiske debat i København om byens udvikling. Forslag til byudvikling, der ikke giver maksimal indtjening til By&Havn har vanskelige vilkår. Amager Fælled sagen et eksempel på dette.
Metro
1,8 mia. kr til metro – ikke til natur på Amager Fælled
Når der så ikke skal bygges, så siger nogen at 1,8 mia. kr. godt nok er en høj pris for at redde et stykke natur. Det er mange penge. Man kan næsten se de himmelvendte øjne på dem, der siger det.
De 1,8 mia. kr er mange penge, men det er jo ikke rigtigt, at de skal bruges til at redde natur. De 1,8 mia. kr er penge, der skal bruges til at betale for den metro, der er bygget. Metroen er ikke betalt.