Det er med stor sandsynlighed en god blanding af forskellige domesticerede æblesorter og vilde æbler der vokser på Amager Fælled, da de forskellige arter af æbletræer gerne krydsbestøver hinanden. Hvis man smager på fælledens æbler kan man også hurtigt konstatere at der ikke er tale om en sort, men mange forskellige. De fleste stammer nok fra henkastede æbleskrog. Nogle af fælledens æbler modnes om sommeren, andre er først modne send på efteråret, nogle smager sødt andre surt og nogle er meget beske i smagen. Får du sådan en besk bid æble i munden er der en god chance for, at du er stødt på Skovabild, vores vilde æble og stammoder til alle de mange kendte æblesorter.
Mennesker har forædlet æbletræer i tusindvis af år og alle de kendte sorter stammer oprindelig fra krydsninger mellem Skovabild og Sødæble (Malus pumila) og alle steder, hvor æbletræer vokser, udnyttes de af mennesker. Æbler kan nemlig holde sig længe, hvis de konserveres rigtigt, og derfor findes der utallige opskrifter og foreskrifter på, hvordan man kan gemme æblets kraft til vinteren. Frugtens navn, æble, eller den ældre variant epli, stammer fra det indoeuropæiske ord abel, Indoeuropæisk er det fællessprog mennesket talte for ca. 6000 år siden og mange af de ældste ord har på flere af de moderne europæiske sprog, den samme stamme, hvilket bl.a. gælder for æble og mange andre træsorter, f.eks. Eg, Bøg og Ask. Abild stammer fra det oldnordiske ord apaldr, og Abild indgår i mange stednavne og derfor også en del efternavne. Det latinske artsnavn Sylvestris betyder “voksende i skov” og Vild æble foretrækker da også at vokse i lysåbne skove, hvor skovbunden afgræsses, det er nemlig ofte de store græssere der sørger for en god spredning af Æbletræets frø, når de spiser de nedfaldne æbler. Nogle teorier om Æbletræets udbredelse peger på, at træet kan være vandret med Urokserne fra Middelhavsområdet til bl.a. Skandinavien for omkring 7000 år siden, mens andre peger på, at det også sagtens kan være spredt af mennesker. Der eksisterer på verdensplan over 7500 kendte arter af æbletræer, langt de fleste skabt af mennesker, og for at sikre en ens standard på spiseæbler formeres de i dag ved podning. Det betyder at alle æbler af f.eks. sorten Granny Smith stammer fra et enkelt modertræ, og faktisk kan betegnes som kloner.
Æbletræet og mennesket har længe været forbundne og der er ikke noget at sige til, at det nærende æble har sneget sig ind i vores myter og fortællinger. Således møder vi æbler og æbletræer i utallige folkeeventyr og -viser, hvor æblet næsten altid er et symbol på enten frugtbarhed, god lykke eller rigdom. Fra den nordiske mytologi kender de fleste historien om Idun og hendes magiske æbler, som giver guderne fornyet liv og ungdommelighed -altså indtil Loke stjæler dem og Idun med sig til Jætternes land. Orden genoprettes heldigvis og gudernes liv reddes i sidste øjeblik af de magiske æbler. Måske er det oprindelsen til ordsproget: Et æble om dagen holder lægen fra døren? Æblet er vitterligt magisk. Skrællen kan afsløre, hvem man bliver gift med og kernerne kan hjælpe med at afgøre hvilken bejler en kvinde skal vælge. Navngiv hver kerne med en bejlers navn og kast dem i ilden, den kerne som popper som et popkorn, viser den bejler, med hvem kærligheden vil vokse sig størst. Ifølge Dannie Druehyld kan man også forhekse folk til at forelske sig, ved brug af æblemagi, men det må jeg hellere lade være med at komme med anvisninger på her. Også til plantemedicinen finder æblet vej og således kan æblets sammensnerpende egenskaber bruges til at kurere diarré og maveonde. I Middelalderen brugte man desuden rådne æbler til at kurere frost- og brandskadet hud.
Tiden er helt rigtig, hvis du vil møde fælledens æbletræer, for de er lige nu let genkendelige, som de står og frister med deres runde frugter. Jeg har mødte Vild æble flere steder, hun står og gemmer sig i krattet rundt omkring i både den nordlige, østlige og vestlige del, men jeg har ikke mødt så mange sydpå. Det gælder om at smage sig frem til de helt rigtige æbler og så huske hvor de bedste æbler gror, så man kan komme tilbage i ny og næ og plukke sig et æble til gåturen. Hvis man altså kan nå dem, for de gode æbler synes altid at hænge uden for rækkevidde, ligesom rønnebærrene.
Vild æble er et langsomt voksende træ, som sjældent bliver højere end 10 meter, til gengæld kan de blive ret gamle, man kender til individer der er over 300 år gamle. Skovabild hører til Rosenfamilien og var tidligere et ganske almindeligt træ i Danmark, men langsomt har vi været ved at miste det vilde æbletræ. Derfor plantede man i 2000 omkring 200.000 vilde æbletræer rundt omkring, bl.a. for at de kan give føde til de vilde dyr.
Kilder:
- “Danmarks træer og buske” Møller og Staun, Koustrup og Co, 2015
- “Under the Witching Tree” Boyer, Troy Books, 2016
- “Heksens håndbog”, Druehyld, Høst & Søn, 1998
- “Lægeplanter og trolddomsurter”, Nielsen, Politikens Forlag, 1965
